Henning Christiansen
1970-02-00
Afsender
ABCINEMA
Modtager
Dokumentindhold
Generalforsamling ABCinema d. 28. januar 1970/Filmaften d. 12. februar 1970/filmweekends på Louisiana/åbent brev om "Tabernakel"
Transskription
ABCinema
Som bekendt blev det vedtaget at fortsætte ABCinema på generalforsamlingen d. 28/1. Medfølgende liste er en fortegnelse over folk som vil være medlemmer af foreningen. På generalforsamlignen besluttedes endvidere at betale 30,- kr. til kasseren John Davidsen. Indbetalingen bedes foretget over giro som tilsendes ved næste udsendelse.
ABCinema skiller sig endvidere af med sin 16 m/m optager og køber 4 8 m/m gengivere for pengene. Foreningen oprettede kontor i St. Kongensgade 101, bh. 2 th. Peter Louis-Jensen vil indtil videre varetage den interne kommunikation mellem medlemmerne.
Nogle medlemmer har mellem sidste møde og nu foretaget prøver med video-tape bånd på Louisiana. Mere om det…
Møde torsdag d. 12 ds. Kl. 20 på skolen i St. Kongensgade.
Her vil nye film blive vist. Bl.a. Stig B, Erik C og Erik th’s Amerika film samt Torben Ulrich filmen. På dette møde vil Engberg Schwalbe og Brøgger få overdraget 16 m/m optageren til videre befordring med besked om at komme hjem med de 4 genigivere…
Endvidere skal vi lægge kølen til en pjece som kan rundkastet til foreninger, højskoler m.fl.
Som det er alm. kendt blev Louisiana film-week-ends ENDs for Louisiana. På sidste møde var ikke så mange fra det første møde kommet igen, men en del nye var forsamlet. På dette møde blev det vedtaget at regler for udlån af gengivere skal udarbejdes, men det almindelige vil være at medlemmer slipper 100 kr. pr. forevisning for lån af gengivere. Pengene henlægges til kollektive formål.
til mødet torsdag d. 12 medbringes grammofon, plader og musik [tilføjet i hånden: + film]. mødet vil holdes i lille sal og i pauserne vil der blive serveret forfriskninger af damer
[bagside: åbent brev om "Tabernakel"]
I oktober 1969 inviterede Louisiana museet undertegnede kunstnere til at udgøre den danske fraktion af en international udstilling på museet, som åbnede den 24. januar i år under titlen: Tabernakel.
Som betingelse for vor deltagelse i udstillingen gjorde vi det fra starten klart at udstillingens karakter ville blive utraditionel og at der igennem udstillingsperioden skulle foregå en række aktiviteter, som krævede vor tilstedeværelse. Detaillerede planer for disse aktiviteter blev fremlagt og godkendt af museets ledelse.
Den 7 feb. i år har vi set os nødsaget til at trække os tilbage fra udstillingen, stillet overfor den situation, at museets ledelse har begået en række brud på de aftaler, der var truffet forud for udstillingens åbning.
Louisiana har på følgende punkter afgørende forhindret udstillingens planlagte gennemførelse:
ved at afslå at arrangere en forevisning af film fremstillet ef filmselskabet ABCinema, som vi alle er tilsluttet,
ved at søge at forhindre premieren på filmen Frændeløs, produceret og financieret af Kortfilmrådet, uanset at denne premiere på forhånd var bestemt til at finde sted på Louisiana i udstillingsperioden,
ved at standse og indskrænke planlagte og påbegyndte aktiviteter i udstillingsrummene,
ved at nægte Bjørn Nørgaard at udstille en række objekter om hvis udstilling der tidligere var indgået aftale.
Disse handlinger er udtryk for en generel holdning fra museets side, som vi finder er kulmineret i sagen omkring Bjørn Nørgård. Som bekendt udløste dennes dissektion af en hest i forbindelse med en filmoptagelse en voldsom reaktion i visse dele af offentligheden og pressen. I forbindelse med disse reaktioner udtalte dir. Knud V. Jensen, Louisiana, d. 31/1 i år til Reuters bureau, at Louisiana ville udstille de nævnte objekter, ”at modsætte sig udstillingen af disse præparater ville være et indgreb i den kunstneriske ytringsfrihed, som også Louisiana står som garant for”.
Louisiana udtrykte hermed ikke blot vilje til at overholde sine aftaler overfor os, men tillige, til at imødegå en efter omstændighederne hysterisk reaktion. At Louisiana nu ikke kan accepetere at Bjørn Nørgaards værk kan udstilles på museet, betyder, at dir. Knud W. Jensen ikke længere ønsker at forsvare princippet om den kunstneriske ytringsfrihed. Louisiana må bære det fulde ansvar for at vore arbejder trækkes tilbage. Knud W. Jensen har valgt endeligt at stille sig på reaktionens side og vi udtaler i samme anledning frygt for, at hans holdning til den kunst han selv hår ønsket at formidle vil få de uheldigste konsekvenser for museet og derigennem for samfundet.
København d. 7 februar 1970
Per Kirkeby. Bjørn Nørgaard. Peter Louis-Jensen. Poul Gernes.
[bilag: navneliste]
Medlemsliste pr. 9/2 1970.
ABCinema
Niels Stockmarr
Ryesgade 38, 5
2100 Ø.
Toftegården, kollektivet
Jyllinge, Nordmark
4000 Roskilde
Jacob van Deurs
Amaliegade 41A 4
1256 Kbhvn. K. tlf. 143456
Henning Christiansen
Dagmarsgade 1,
2200 Kbhvn. N. tlf 745586
Erik Thygesen
Engelstedsgade 63
2100 Ø Tlf. Ry 4753
Stig Brøgger
Hattensensalle 14
2000 F tlf. 6564
Ole John
Hellerupgårds alle 18
He 5470
Allan de Waal,
Platanvej 3
1810 Kbhvn. V.
Niels Schwalbe
Fredensgade 18, I
2200 N.
Jens Buch
Grønvangen 4
2720 Vanløse tlf. 719075
Lene Adler Pedersen,
Nansensgade 76, 2
1366 Kbhvn. K.
Björn Nørgaard
samme adresse.
Bodil Marie Nielsen
Østervoldgade 14, st
1350 Kbhvn. K. tlf. Mi 390
Preben Nygaard Andersen,
Rådhusstræde 10, 2.
Kbhvn. K. By. 481
Philip Lauritzen,
Prinssegade 14, 2
1477 K AM. 2828
Vagn Lundbye
Humble
Langeland.
Paul Gernes
c/o Den Eksperimenterende kunstskole
St. Kongensgade 101, bh. 2 th.
Kbhvn. K. tlf.125286
Peter Louis-Jensen (Administr.)
samme adresse c/o
Per Kirkeby
Bülowsvej 40, 5
Kbhvn. v. 397788.
John Davidsen (kassere)
landemærket 7,2 bh.
Kbhvn. K.
Fakta
PDFDansk
Stig Brøgger
Jens Buch
Henning Christiansen
Erik Crone
John Davidsen
Peter Engberg
Poul Gernes
Knud Jensen
Ole John
Per Kirkeby
Philip Lauritzen
Peter Louis-Jensen
Vagn Lundbye
Bodil Marie Nielsen
Preben Nygaard Andersen
Bjørn Nørgaard
Niels Schwalbe
Niels Stockmarr
Erik Thygesen
Jacob van Deurs
HC arkiv Møn/HC breve 7