Menu

Henning Christiansen

1977-00-00

Ophavsmand/nøgleperson

Dagmar Andreasen

Dokumentindhold

Artikel om Dea Trier Mørch

Transskription

[udklip fra Land og Folk]

Dea Trier Mørch

Af DAGMAR ANDREASEN

ENGANG var der en kvinde, der stod et eller andet sted og sagde: Det er dig, jeg vil møde.
Hvorfor dog én, der er passé - sådan ikke noget at prale af, hverken som menneske, mor
eller arbejder?
Hvad er det for noget pladder?
- Du skal have det billede.
- Du skal have den plakat.
. Du skal have den pjece.

DEA TRIER MØRCH,
hvad vil hun?
Hun er en anden, en klogere. En af de dér kunstnere, en der er skøn af krop.
Hvad vil hun?
Hvad rager hendes leg med overklassen mig?
Hun spørger: Hvor bliver I af, I arbejdere der burde forstå -
Hun spørger: Hvor bliver I af, I kvinder der føder -
Hun kan skabe det, der er i os, i ord, billeder. Hun kender det.
Pludselig ser vi det.
Vores revolution.
Den omvæltning når det nye fødes -
Vi bliver påduttet et nederlag, der er en sejr.
De er angste for det nye, vi kender det bare, det har boet hos os.
Det nye liv der skal føre os frem.
Og vil I, der har været med til at skabe det nye liv, ikke anerkende eller er bange for at indrømme, at der har vi fremtiden, født af kvinder - bærer I nederlaget i jer, og jeres dage er talte.
Tak for et løsen for os kvinder -
Og så venter vi på omdrejningen for vores børn, Dea.

MANGE gange synes jeg, at det hele er umuligt -
det er simpelt hen for hårdt.
At bruge det tillærte er uendeligt ligegyldigt at høre pralende nederlag er ækelt.
Den næste opgave er svær - at finde begyndelsen på opskriften til revolutionen.
En tale kan stoppes af et par øjne. Der er noget galt.
Længsel efter et kærtegn uden den traditionelle begær, hjælp os, siger vore kvinder.
Vore mænd står med deres tillærte magt, vore børn står med de samfundsklemte voksne, hvornår tager vi hinanden i hånden? -
Vi går fra opgave til opgave, vi er kulturen og må bevise det.
Vi er revolutionen og må mestre det.
Vi er dem, der skal sejre, men hvad med nederlagene? Hvor skal vi sætte dem.
En rødstrømpe sagde: Der er ikke noget, der hedder nederlag. Det du prøvede, der ikke blev så godt, er en begyndelse til det næste, der bliver bedre. -
Udmærket, vi stuver dem ned og bruger dem som grundlag for at sejre.
Når vi arbejder, skaber vi, når vi føder, er vi fremtiden, og derfor sejrer vi også.

DER GÅR rygter om, at der for få år tilbage blev hængt nogle kvinder, der ville til en kongres og snakke med andre kvinder.
Der går rygter om, at en kvinde, der blev valgt til borgmester, blev hængt.
Man dræber, når man frygter - hvem frygtede?
Der går rygter om, at kvinder fra andre steder så kom og hjalp.
Kvinder er nu borgmestre. Kvinder rejser nu til kongres med andre kvinder.
Både mænd og børn frygter ikke mere.

[bagside]

Storstrejke eller politisk indgreb

Af TOM REHER

  • Som det ligger nu, ser jeg ingen anden mulighed end politisk indgreb eller storkonflikt. Sådan kommenterede formanden for LO, Thomas Nielsen, situationen omkring overenskomstforhandlingerne onsdag, efter at både LO og Dansk Arbejdsgiverforening flere gange havde været hos forligsmanden, og efter at Dansk Arbejdsgiverforening var kommet med et udspil. Det brød dødvandet i forhandlingerne, men var til gengæld efter LOs mening værre, end ”noget andet de tidligere er kommet med”.

Under lavmålet
LO høster nu for alvor frugterne af den kapitulationspolitik, som blev fremlagt allerede inden overenskomstforhandlingernes start. LOs beskedne krav til overenskomstforhandlingerne har givet Dansk Arbejdsgiverforening blod på tanden. Og der er heller ingen tvivl om, at arbejdsgiverne i den forbindelse også har mærket sig, at LO har erklæret at ville gå Ind for indkomstpolitiske løsninger.
Det tyder situationen omkring overenskomstforhandlingerne helt klart på. Efter LO-formandens oplysninger har arbejdsgiverne ikke villet give sig. Tværtimod, sagde han efter gårsdagens møder
med forligsmanden, Sigurd Wechselmann, at det udspil som arbejdsgiverne var kommet med onsdag ikke engang udfyldte augustforligets to procents-ramme.
- Der er ikke noget at komme igen for. Det man har budt os i dag går langt under lavmålet. Arbejdsgiverne vil give mest til de højtlønnede. Og hvis det skal være mønstret, så kan jeg ikke se, at forligsmanden har mulighed for at mægle. Arbejdsgivernes udspil i dag er helt i modstrid med augustforliget, sagde Thomas Nielsen. Han tilføjede, at arbejdsgiverne efter hans mening, med deres udspil havde lagt op til enten et politisk indgreb eller udløsning af en storstrejke.
LOs formand kunne ikke oplyse, hvorvidt forligsmanden på baggrund af gårsdagens møder ville benytte sig af forligsmandslovens mulighed for endnu engang at udsætte de varslede strejker i 14 dage. En afgørelse herom ventes tidligst at kunne foreligge i dag, torsdag.
Medens LO-formandens formandens bemærkninger onsdag kan forekomme mærkelige på baggrund af LOs beskedne krav, skyder han selv skylden for situationen over på augustforligets politikere. — Her har vi den foreløbige konklusion på, hvad politikerne dikterede for et halvt år siden. Og den kål må de selv søbe i. Om
de vil gøre det med sølvskeer eller træskeer, det må blive deres sag, sagde Thomas Nielsen.
Og ifølge ham skulle det eneste punkt arbejdsgiverne har firet lidt på i deres udspil være kravet om at sætte det bevægelige lønsystem ud af kraft. Hvor meget der er blevet firet, ville han imidlertid ikke oplyse om.

Fakta

PDF
Udklip

Dansk

Dea Trier Mørch

HC arkiv Møn/HC Egne Tekster