Menu

Henning Christiansen

1963-09-07

Modtager

Mogens Andersen

Dokumentindhold

Opus 16 og 17 i TV

Transskription

Jenslev 7/9-63

Kære Mogens,

Jeg skikker dig hermed mit opus 17, med den mærkværdige titel:
Schizofreni
du finder det maaske ikke relevant at jeg sender den til dig, en radiomedarbejder. Jeg er imidlertid ogsaa i tvivl om hvorvidt netop du kan benytte den, selv om jeg "ærligt" skal indrømme at kompositionen for mig fremstaar som et klangligt resultat. Den vil dog alligevel miste sin anden dimention om man gik glip af skuespillet ved opførelsen.
Selvfølgelig mener jeg selv at stykket er stærkt fjernsynsegnet, der skulle blot foretages en mindre ændring, det sidste vor en spré forstyrre publiken har jeg moduleret om til en situation vor publikum, nye aktører eller helst københavn's brandvæsen oversprøjter samtlige medvirkende med hvidt skum. Lyden herved passer mig særdeles og virkningen passer mig endnu bedre.
Det jeg be'r dig om er et raad. Mener du ogsaa opus 17 er fjernsynsegnet og i saa fald hvem skal jeg henvende mig til i den anledning?

Opus 16a, DIALEKTISK EVOLUTION nr. 1 ville jeg gerne ha' opført i en stor sal med plads til smaa 10 evolutioner samtidig (igangsætning efter predetermineret system) egentlig skulle det helst ses lidt oppefra saa man kunne iagttage cirklerne men ogsaa her er det det hørte, der er det primære.

Iøvrigt ville det glæde mig om vi en dag i nær fremtid kunne mødes et eller andet sted i Kbh. eller hos mig i Jenslev kunne gøre alvor af den saa ofte udtalte plan om at faa snakket lidt længe sammen om de idéer som optager mig og som du vel ikke kan tage skade af at kende, vel? ikke? naa kom saa!

Iøvrigt er Curtis og Riley interessante kunstnere.

venlige tankeforbindelser fra
Henning

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Jenslev

HC Arkiv Møn/HC breve 8