Menu

Henning Christiansen

1970-03-00

Ophavsmand/nøgleperson

Det unge tonekunstnerselskab

Dokumentindhold

Koncerter ifm DUTs 50-års jubilæum

Transskription

I forbindelse med DUT’s 50 års jubilæum vil der blive afholdt en række retrospektive koncerter med vægtige værker fra de tre-fire første årtier af selskabets eksistens. Den første finder sted søndag d. 5. april kl. 11 i Det kgl. Teaters foyer. Medvirken er Edith Guillaume (mezzo-sopran), musica vitalis-kvartetten Villy Kær (1. violin), Allan Schou (2. violin), Rich. Dahl Eriksen (bratsch) og Jørgen Jensen (violoncel), Karen Levinsen og Bengt Johnsson (klaver), Peter Bondesen (fløjte), Tage Scharff (klarinet) og Leif Carlsen (fagot).

Følgende værker vil blive fremført:
Ebbe Hamerik: Strygekvartet (1917)
J.L Emborg: Tre sange med ritorneller
Svend Erik Tarp: Luo
Rued Langgård: Afgrundsfantasi
Svend S. Schultz: Den gavmilde Eros
Erik Jørgensen: Concertino
Jørgen Bentzon: Variazioni interrotti.

For at sikre sig billetter til denne koncert bedes medlemmerne skrive til DUT (vi må have brevet senest den 31. ds.), da der kun er et begrænset antal pladser i Det kgl. Teaters Foyer.

Fredag d. 5. april kl. 20 afholdes den første af en række koncerter i anledning af DUT’s 50 års jubilæum. Kor, orkester og solister fra Det Fynske musikkonservatorium opfører under Aksel Wellejus’ ledelse for første gang i København Ib Nørholms ”Jongleurs-69” op. 47. De medvirkende solister er Bodil Christensen, sopran, Jørgen Klint, Bas og Kaj V. Andersen, Højttalerstemme. Endvidere fremfører Eyvind Sand Kjeldsen-kvartetten Niels Jørgen la Cours strygekvartet nr. 2 ”Mild und leise". Roxy-trioen, der består af Mogens Ellegård, harmonika, Bent Lylloff, slagtøj og Ingolf Olsen på guitar uropfører Svend Erik Werners DUT-bestillingsværk ”Ad libitum” og aftenen slutter med Jan Maegårds ”Movimento” for ni instrumenter.

Koncerten finder sted i Odd-Fellow Palæets store sal og der er fri adgang for medlemmer.