1971-06-07

BAKKEHØJGAARD 7/6 – 1971

EN RAPPORT FOR AT FINDE UD AF HVORFOR OG HVORDAN JEG LEVER OG HVAD DET ER DER INTERESSERER MIG.

I dag havde vi besøg af Bjørn, Lene, Peter + en ung fyr med smukt skæg. De havde været hende for at se på Stålvængegård ved Viemose på Sydsjælland. Der er 2500 m2 udlænger og ca. 600 m2 beboelse med centralvarme. Den er bygget 1939 i gule sten. Hele herligheden skal koste 350.000 kr. med 75.000 kr. i udbetaling. Det er idéen at starte et kollektiv bestående af ca. 15 personer, som skal arbejde fælels på at klare økonomien i forbindelse med at holde det hele i gang. Ursula og jeg er naturligvis meget glade for at de rykker så relativt nær på os. Det kan godt blive stødet til en ny udvikling for os alle sammen. Bjørn og Len bor i øjeblikket i Løgstør (Haugård) hvor de arbejder med på et gartneri, som, hævder Lene, kan forsyne med ca. 1% af de grøntsager som København behøver eet år. De søger ud på landet. Musik als grün.
Jeg gik rundt med en forestilling om at få udgivet hans-jørgen nielsens og mit radioarbejde ”Alvard går til radioen” på grammophonplade. Radioen har nu ligget inde med værket i over et år uden at sende det, så nu mener jeg det er således at det igen er vort, også selvom radioen har betalt os for optagelserne. Det drejer sig om 4 udsendelser à 10 min. og jeg forestiller mig at det kunne blive en plade med 2 x 20 min… Hans-Jørgen var ikke hjemme da jeg ringede, måske bortrejst, noget andet er at eftersom h.j.n. skriver så utroligt meget i Information, kan jeg dårligt forestå at han skulle kunne få tid til at være skabende mere. Han er blot registrerende og videregivende p.t. og det er ikke ligefrem det der interesserer mig mest. Nå menfred være med hans-jørgen. Han har i dag leveret en stor kronik om Majakovski og Bert Brecht, Jeg fik da at vide at Brecht på loftet i Svendborg havde skrevet: ”Sandheden er konkret”. Og et æsel med et skilt om halsen med ordene: ”Selv jeg skal forstå det”. Og lige dér begynder vanskeligheden, hvorledes undgår man at se ned på mennesker, tale nedladende, eller forme sit stof så ingen reagerer fordi man har ramt forkert og hvordan undgår man at der bliver røre om de

[s. 2]

7.6.71 II

gale sider af værket, hvordan undgår man at sætte gang i de negative kræfter, rent bortset fra at det p.t. måske kan vurderes som udmærket at alle de dårlige kræfter i samfundet braldre ud med deres brutalitet og endeligt og klart får vist at på dem skal man ihvertfald ikke lide. De er døve for fremtiden. Vi har nu sat 16 tomatplanter og jeg tænker på at bygge en misbænk til dem, så skulle de kunne modnes bedre. Jeg bygger den i A-form. Så har vi sat spidskål og Ursula har sået agurker, men dem tror jeg ikke når frem. Georginer og Dalia myldrer nu op og vi har set de første spidser af gladiolus.
Jeg har skrevet den lille danske sang, Nat og Dag, til et digt af Kaj Tølbøll Lauritzen, færdigt i dag, han vil udgive den anden sang Tro, Håb og Kærlighed med et farvelitographi af Henry Heerup, som forside. Det ser ud som om Mancher er nødt til at holde mig hen med snak, sandsynligvis er det sandt at de hos Engstrøm og Sødring ikke har råd til at udgive, men så skal vi ikke holdes hen. Det er som om vi har tabt tråden til Skarpretterfilmen lige i øjeblikket, det er alle de ydre vanskeligheder, altså budgettet der langsomt fjerner en fra det væsentlige, selve filmen, og så er det at vi ikke føler et tilstrækkeligt engagement hos vore medarbejdere, de venter på et gunstigt forretningstidspunkt d,v.s. et tidspunkt hvor de kan få det hele overstået så smertefrit som muligt og pengene i kassen så let som muligt. Jørgen kommer hjem den 10. juni så må vi igen snakke om budget, desværre kan vi nok ikke blive Niels Heie kvit, han virker fuldstændigt lammende på hele foretagendet, han har ikke kaperet en skid af filmens idé, jeg håber sandelig ikke at Henning Camre skuffer på samme måde. Heie har ihvertfald hele tiden forkerte forestillinger.

Henning Christiansen