Henning Christiansen
1969-03-06
Afsender
Peter Louis-Jensen
Modtager
Dokumentindhold
Deadline for bidrag til Ta' BOX no. 2/oprettelse af Kongressen for Kontakt, Kommunikation og Kærligheds distributionscentral
Transskription
Torsdag d. 6 marts 1969.
Vi er nået så langt at ta’BOX nr. 2 skal færdiggøres til udsendelse Tirsdag d. 15 April kl. 20 præcis på Den Eksperimenterende Kunstskole, St. Kongensgade 101, baghuset 2 sal, Datoen for ilægningsseance og tidspunktet for samme er absolut deadline!
For at forberede næste nr., og diskutere den lange række af vigtige spørgsmål der i forbindelse med BOXen f.eks. nødvendig overgang fra tilfældighedsstruktur til en forenings- eller noget andet-struktur på grund af momsregistrering. Økonomien omkring ta’BOX, distributionspolitik, en formulering af BOXens artsbetegnelse, ”ideologi” eller formålsparagraf til brug for agitering for relevante bidragsydere m.m. er et møde berammet til
Onsdag d. 12. marts kl. 20 pr.
på skolen, St. Kongensgade 101. Øl og smørrebrød tager del i mødet på lige fod med andre. Mødet er naturligvis åbent for hvem som helst.
Ta’BOX har netop aktivt støttet oprettelse af Kongressen for Kontakt, Kommunikation og Kærligheds distributionscentral som foreløbig runnes af Ole Strandberg som har til huse i St. Kongensgade 101, bh. Tlf. 125283
Der er stadig nogle få eksemplarer af ta’BOX nr. 1 tilbage. De mange som ikke har fået anledning til at tegne bare én abonnent er meget velkommen til at skride til handling.
Peter Louis-Jensen.