Henning Christiansen
1963-00-00
Ophavsmand/nøgleperson
Knud Pedersen
Dokumentindhold
Knud Pedersen/Kunstbiblioteket: projekt med udlejning af jukeboxe med lydkunst
Transskription
Juke-boxe med god musik
§ 1
Præsentationen i Nikolaj kirke af en Juke-Box indeholdende 12 digte af den franske kunstner Robert Fillou er introduktionen af en ide, som ligger ganske paa linie med de folkekulturelle tanker, der er baggrunden for Kunstbiblioteket.
Naar Robert Fillou er udspillet præsenterer vi en ny kunstner ved benyttelsen af Juke-Boxen som kulturelt meddelelsesmidel.
§ 2
Samtidig har kaffebaren paa Højbro plads tømt sin Juke-Box med 100 pop-plader og Carsten Øbirk i samarbejde med Fona Radio og Kunstbiblioteket har indsat 100 plader med god musik spændende fra den gregorianske kirkemusik til den moderne elektronmusik.
Dette program er folkeligt sammensat med en stor afd. operaplader.
§ 3
Samtidig har ”Raadhuskroen hos Carl”, som er samlingssted for magne intellektuelle opstillet en Juke-Box med et særligt program.
§ 4
Samtidigt har ”Tokanten”, der altid har været med paa noderne opstillet sin Box med god musik.
§ 5
Hermed introduceres en ny ide, som er nært beslægtet med kunstbiblioteket men hvor rammerne om dette program bliver Sct. Clements kirke i Randers, der vil blive lejet til formaalet af Kusntbiblioteket først og fremmest for at rumme vor jyllandsafdeling, men tillige for at landsudlaanet af Koncert-Boxe kan foregaa herfra.
§ 6
Til at sammensætte programmerne har Kusntbiblioteket formaaet lærer ved Musikkonservatoriet, komponisten Ib Nørholm, til at medvirke.
Programmerne bliver i alle Boxe udskiftet med mellemrum, og hvert program vil blive sammensat efter særlige ideer.
§ 7
Det er ikke meningen fremover at søge disse ”koncert-boxe” opstillet de sædvanlige steder, men vi beder højskoler, kollegier, Studenterforeninger, Louisiana, samt gymnasier, kurser og udstillignshuse samt andre, der danner samlingssted for mennesker med en fælles kulturel interesse om at henvende sig, saaledes at de kan faa en Box opstillet.
Ved henvendelse til Sct. Clements kirke i Randers efter 1. nov. Og indtil da til Nikolaj Kirke i København kan alle yderligere oplysninger rekvireres.
Knud Pedersen
§ 8
Til Kulturmennesket (privat):
Arbejdet med ”Koncert-Juke-Boxe” er en selvfølgelig fortsættelse af Kunstbibliotekets arbejde.
Vi har nu mere end 7.500 indskrevne laanere, men de repræsenterer flere hundrede tusinde, da mange laanere er virksomheder, skoler, hospitaler eller andre flertalspersoner.
§ 9
Til forretningsmennesket (privat):
Jeg har faaet tilbudt et antal Juke-Boxe for 175 kr pr stk. Der er 30 i alt, men jeg vil købe alle boxe op, der koster under 500 kr. (Hvorfra skal jeg faa pengene?)
§ 10
Til regeringsmennesket (privat):
Jeg forstaar godt at samfundet ikke kan tage sig en saa eksklusiv opgave paa. En opgave til alle – men ikke for alle.
4. d.s.
Fakta
PDFDansk
I brevet henvises til, åbning af et filial til kunstbiblioteket i Randers d. 1. november, så dateringen må være "før november 1963". Det vides ikke, hvilken måned det afsluttende "4. ds." henviser til.
HC arkiv Møn/HC breve 8