Henning Christiansen
Untitled
Ophavsmand/nøgleperson
Henning Christiansen
Dokumentindhold
Anbefaling og anmeldelse (1955/1960)
Transskription
Ramløse d. 11-7-1955
Hr. Henning Christiansen, der har studeret hos undertegnet på det kgl. Musikkonservatorium i fagene musikteori, instrumentation og komposition, har ualmindelig gode evner for musik eg en viden og kunnen som er meget bredt baseret. Han er velinformeret i de forskellige teoretiske discipliner som f. eks. harmonilære, kontrapunkt og harmonisk analyse, og han er godt inde i orkestret og dets virkemidler, ligesom hans evner som komponist er meget lovende.
Henning Christiansen har studeret hos undertegnede i 5 år og har stedse været ligeså omhyggelig som pligtopfyldende med sit arbejde.
Vagn Holmboe
Lærer ved det kgl. Danske
Musikkonservatorium.
Udsnit af kritik fra Politiken 8-11-1960
Til de sidste hører den 28-årige Henning Christiansens epigrammer for klaver, som viser en ung kunstner med megen fantasi og sans for artistiske pointer. Sådan ville en moderne Schumann vel skrive lapidariske småstykker med ganske karakteristisk atmosfære og lune.
Frede Schandorf Petersen