1978-12-19

19/XII. 1978.

Kære Ursula – og kære Henning

Jeres ballonpost er ankommet – og den varmede midt i al den anden varme, jeg overraskende har mødt i den senere tid. Selvfølgelig gjorde kritikernes pris godt, ikke mindst fordi bogen midt i alle bekendelserne og geni-dyrkelsen så godt som var kvalt. Nu fik den (ærlig

[s. 2]

talt, så er det betænkeligt at der overhovedet skal sådan noget til for det) pludselig lidt liv igen. Jeg mener, salget kom i gang, og nu er jeg med ét i den aldeles uvante situation, at Borgen er ved at trykke et andet oplag.
Ellers er jeg lige blevet færdig med en bog om en fodrejse på Langeland, som nu ligger hos Per, som skal illustrere den. Det er første gang siden ta-tiden, at vi samarbejder igen, og det venter jeg mig meget af. Det var jo ellers meningen, at

[s. 3]

vi sammen skulle have lavet et oplæg til en film om Danmarks-ekspeditionen, men det blev ikke til noget Måske var det godt det samme. Hvem ved!
Vel, vi ses ikke meget, og når vi endelig gør det, er det altid sammen med en hel masse. Men jeg tænker sgu på jer. Og følger meget med i, hvad I laver.
Men vi skulle ses lidt mere. Jeg kommer gerne en tur til Møn, især hvis jeg må blive fri for at læse op på biblioteket. Den slags offentlighed er

[s. 4]

egentlig af det onde. I hvert fald føler jeg altid bagefter den slags seancer, at begge parter bliver snydt. Goddag-Farvel!
Måske husker I Aase fra Pers fest, Camilla kender I – det kunne være hyggeligt, hvis vi kiggede over til jer i 79
Alt godt herfra – også i anledning af årstiden

Kærligst Vagn