Menu

Henning Christiansen

1969-08-20

Afsender

Erik Thygesen

Modtager

Dokumentindhold

ABCINEMA

Transskription

20.8.1969

kære alle.

Bare et par oplysninger om, hvad der bl.a. er sket omkring ABCINEMA i løbet af sommeren.

1) Som I vil huske indsendte Erik Crone og jeg for nogle måneder siden til Filmfondens bestyrelse en ansøgning om penge til færdiggørelse af 16 mm-projekter. Ansøgningen blev videresendt til Kortfilmrådet. I et brev fra Verner Pedersen, dateret 7. juli, står der: ”Efter at Deres ansøgning af den 23. maj 1969 om kr. 31.580,-- til færdiggøreIse af 16 kortfilm produceret af medlemmerne af ABCINEMA har været forelagt Kortfilmrådet ved et møde den 3. juli, skal vi hermed meddele, at Kortfilmrådet har vedtaget, at at det ansøgte ikke kan bevilges på foreliggende grundlag, idet Kortfilmrådets eventuelle støtte til færdiggørelse af de nævnte filmprojekter i givet fald kun vil kunne ydes på basis af en behandling af dokumenterede ansøgninger for de enkelte projekter og efter indhentede udtalelser fra Filmradet i hvert enkelt tilfælde,”
Hvad hver især så herefter kan gøre eller lade være med.
2) Det er lykkedes at skaffe lokaler til ABCINEMA. Adressen: Farvergade 10. Lokalernes navn: Secret Service Station. Der er to rum (stue og kælder) på tilsammen omkring 400 m2 . Huslejen er 43.000 om året hvoraf de 30.000 betales af noget der hedder Skuespillernes Teater (som vil benytte stue-lokalet til forestillinger og øvelseslokale), de 6.500 betales af foreningen for Ung Dansk Kunst, og de sidste 6.500 af ABCINEMA, som har fået stillet dette beløb i udsigt efter en ansøgning, hvori det blev meddelt, at lokalerne ville blive benyttet til studieoptagelser, til medlemsmøder samt til offentlige forestillinger. (Skuespillerne har en teaterbevilling på vej som også vil kunne udnyttes til andre typer forestillinger). Vi har lokalerne fra 1. august - de er for øjeblikket under lettere rekonstruktion - alle er meget velkomne til at gå ned og se på dem og evt. være med til ombygningen. Der er mennesker dernede det meste af tiden.

Første medlemsmøde vistnok først i september.

Kærlig hilsen
Erik.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

HC Arkiv Møn/HC Breve 4