Menu

Henning Christiansen

1968-01-25

Modtager

John Hunov

Dokumentindhold

Udstilling med Carl Andre i Danmark/Ung Dansk Kunsts udstilling med IMI Knoebel og IMI Giese/udstilling med Anatol/mulige udstillinger og arrangementer med Jörg Immendorff, Sigmar Polke og Bazon Brock/udstilling med Tom Krøjer i Düsseldorf/Ung Dansk Kunsts tegneserie-udstilling

Transskription

Düsseldorf d. 25. jan. 1968

Kære John og kære Helma….. og kære Asger..

Desværre kan jeg ingen information give om Andres i dag. Jeg har ikke fundet Connie Lueg, men i morgen skulle han være der. Jydsk kunstgalleri er en go idé.. Det er jo en arriveret man hr. Andres og egentlig ikke noget for os... men Peter foreslår at han også læser op eller samtaler eller foredrager den så der..... her, kommer vi ind i billedet hvis det går.

Hvordan s(l)år det til i Düsseldorf ?

Jeg har besluttet at sende tegninger af begge I M I ’s tilbage med Poul.... Alle andre muligheder er tynde.... Polke svæver rundt... Jeg kan ikke mere tænke mig at der skulle ligge personlige grunde i hans stadige vægren... jeg tror sgu at de er koldt økonomiske... han venter på et ægte galleri med P. Das heist DM.... klang... og så er det ikke længer så satans interessant for os... Jeg har ellers et prima forhold til de andre velsagtens fordi de opdager at der ikke er tale om "gas-tale".
I M I’s flere af vore gutter er interesseret i dem og kontakten kan blive god. Begge IMI’s er nu langt mere tilgængelige det tegnede tidligere for håbløst for dem og de var vel i forsvarsstilling fordi: usikkerhed.
De har absolut interesseskabende sager nu... så lad dem?
I marts foreslår jeg Anatole... han opfører sine billeder og skulpturer…. Opfører: Soldaten und Bienen.... 9 halvtreds centimeter høje blysoldater (meget kunstberettigede ) optræder og bidronninger i kunststof.... ligner honning... deltager... han optræder og udstiller i 8 dage i marts,,, send mig en dato. Han har også gode billeder, som også optræder...han er god til opførelser......Han koster os ikke meget. Bringer selv tingene frem og tilbage. Betaler sin rejse og trykker selv plakater, i hånden, det vil han helst. Og sender hvad han ikke kan have med under armen... Soldaterne, Bisagerne, og mumiert træ bliver sendt med toget... der kan vi måske hjælpe lidt... naturligvis var det hæderligt at give ham 300 kr. + husly.... ? ? ?
Immendorf har ferie 5.-27. april og vil meget gerne til Danmark... han har udviklet sig godt på det sidste og jeg synes vi skal give ham en aften + noget udstilling (ved endnu ikke om det er noget han vil).


[s. 2]

Immendorf er i færd med at skaffe udstillingsmulighed hernede så alene derfor er han et ”kort”...
Bazon Brock.... har jeg endnu ikke fundet frem til , , men det kommer vel til efteråret....
Og så Krøjer.... ser meget fornuftigt ud. Måske kan han finde ud af noget mere brugbart end ”så mange andre”. Må have en nærmere beskrivelse når vi kommer hjem... ca. 15. febr.... skriver som besat på Beuys-bogen, fanden til svært arbejde for mig, men man skal den slags. .selvom det ikke lige er feltet, udfordring.

60 - 70 mennesker ved fernisagen....hele familien? Tegneserie udst. er også god idé.... og fernsyn... gog.
Kontakten til Århus kom altså i orden... kan dog glæde en gammel søhelt... Jeg tror ikke Beuys og jeg kommer til Århus… min aften i DUT er først til maj... 10. maj.... så det bliver lidt for kompliceret...Vi tager til Antwerpen som du ved og senere i maj laver vi også noget i Frankfurt...... under jorden i jernbanetunnel.

At Gernes kommer glæder også andre end mig. Med til Antwerpen. mægtig. Jeg skal sørge for at han kommer i kontakt med så mange som muligt hernede... at han kommer til at kende noge af dem så det får noget betydning på den ene eller anden måde...

Ellers var der ikke andet.... sender meddelelse om Andres så hurtigt som muligt.

Hilsner og hep

fra Ursula og Henning

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Udstillingen med Giese og Knoebel var "IMI R Giese IMI r knoebel duesseldorf tyskland", organiseret af Ung Dansk Kunst, blev vist i De Studerendes Råds lokaler på Charlottenborg d. 18.-24. maj 1968. Ung Dansk Kunsts tegneserieudstilling blevvist på Hovedbiblioteket 27. marts-20. april 1968 og rejste bagefter til Aarhus hovedbibliotek (maj 1968)

Düsseldorf

HC Arkiv Møn/HC Breve 3