1975-01-03

BAKKEHØJGAARD 4792 Askeby
3.1.1975

Til KODAs vurderingsudvalg,

Jeg har modtaget meddelelse fra KODA om at min Symfoni nr. 2 ”den forsvundne”, ikke kan henføres under kategorien "Symfoni", men må betragtes som en ”lettere koncertsuite o.s.v.”.
Den bedømmelse må vist bero på ind til flere misforståelser.
Hvis jeg havde skrevet en symfonisats over f.eks. ”Kong Christian stod og røg i damp”, som jeg altså ikke selv har komponeret melodien til, er det så ikke en symfonisats? Jeg har selv komponeret musikken til filmen ”den forsvundne fuldmægtig” for 7 musikere - Jeg var ikke færdig med det stof og skrev derefter en klaversonate over stoffet og derefter altså en symfoni for stor orkesterbesætning, hvis struktur bestemt ikke berettiger til at tale om lettere musik.
Jeg har tidligere foreslået at KODAs vurderingsudvalg anskaffede en båndoptagelse fra Danmarks radios udsendelse af værket med dirigenten Børge Wagner og Århus byorkester. Det har man åbenbart ikke følt sig foranlediget til. Da det for mange mennesker kan være vanskeligt at læse et partitur, sender jeg en optagelse med TIVOLIs symfoniorkester under ledelse af Eifred Eckart Hansen fra uropførelsen.
Et argument for at vurderingsudvalget har taget fejl er at:
”Den forsvundne” 2. symfoni blev i Tivoli opført sammen med en symfoni af Svend S. Schulz og at værket i Danmarks radio blev udsendt i et program sammen med Sibelius 5. symfoni. Hvilket indicerer at andre musikfolk med et andet musikalsk indblik dog mener, at min symfoni er en symfoni.
Jeg har personligt det indtryk at værkets bedømmelse er af ”politisk” karakter i forbindelse med den strukturændring som forberedes i KODA. Lad det ikke forstyrre billedet at værket er tonalt. Det er en misforståelse at det tonale tonesprog om jeg så må sige, er underholdningskomponistens ejendom. Det har udviklet sig således, at jeg har brug for tonaliteten for at kunne kommunikere min idé og mening. Derfor må et værks struktur, dets tæthed, orkestrering og den sammenhæng hvori det indgår, herunder opførelsesmulighederne være afgørende.
Jeg glæder mig meget til at se hvor fornuftigt et bedømmelsesgrundlag man fremover vil anvende i KODA.
Jeg opfordrer vurderingsudvalget til endnu engang at overveje bedømmelsen af ”den forsvundne” Symfoni nr. 2.

Venlig hilsen

Henning Christiansen