1970-10-06

1.

Horia har åndelige indgange i næsten alle billeder. Det irrationale, det religiøse er, der er kærligheden til traditionen, de gamle hvidhårede mænd med kloge øjne, åndsaristokraterne, bjergfolket, de sidste som er tilbage, et vigende folk for asiaternes primitivisme (hvad det så er?). Jeg fatter ikke helt, men tvang er aldrig godt, og i hvert fald sidste og dårligste mulighed, en falliterklæring. USA’s primitive folk, er det det samme? Variation på primitivisme? Håbløsheden det ene sted og kampen det andet, det er billedet af de intellektuelle, dem der ved lidt mere og vil lidt mere. Håbløsheden og kampen, måske siger netop det noget om de to blokke, den måde deres intellektuelle reagerer på. Jeg elsker dem begge, de der har visioner om at leve rigt og befordrende i visioner og ganske fredeligt sammen med alverden, som ikke deler op i folket og dem men som blot vil berøre alverden, fortælle og høre på, undre sig forsøge at finde ud af alt det udenfor og indeni os. Det er svært at finde ind. Min sympati er stor for det russiske folk. Har den været længe, er ligesom groet frem på trods, p.gr. af vor vestsituation, når jeg mener at økonomisk frihed (gode forhold) er betingelsen for åndelig dito, ja, så må jeg indrømme tvivlen kun kan bekæmpes med min indre overbevisning, der er ingen beviser for påstanden. Men min indre overbevisning og viljen til at se sådan på det er vel også det vigtigste. Horia og alle de intellektuelle i øst, som føler sig i håbløshedens klemme – i USA har de kampviljen. Jeg tør næsten ikke mene at situationen er værre for netop den kategori i USA (det er en anden situation) Sympatien for folk hvis livsgrundlag brister ved overgangen fra feudalisme til kommunisme er stor, der er desværre meget ægte og godt (sammenhængen med fattigdom ufortalt) Kommunismen har undertrykt, blæst væk, gamle traditioner, som holdt de følsomme oppe under feudal-kapitalismen, de led med de arme, vanskeligheden opstod fordi de følsomme ikke var egnede til at hjælpe med til at fordrive udbytterne (de kunne ikke slå til) de havde fundet andre værdier end økonomisk velstand, de havde et åndeligt indhold og ståsted og talte forbi folket, sultede, men havde valgt en anden rigdom, forstod ikke hvad der foregik, er det utilgiveligt, nej det er ikke, jo det er. Hvor trist at den største vanskelighed os imellem er tidsforskubbelser, forskydninger i tid/sted. Sommetider kan jeg ikke rigtig forestille mig at jordkuglen er skabt på én gang.

Henning Christiansen
6.10.70