Menu

Henning Christiansen

1976-06-04

Dokumentindhold

Kulturarbejderens (den kommunistiske kunstners) opgave

Transskription

København den 4 juni 1976

Kære Henning Tak fer dit lange gade brev. Det var jeg glad for. Javist har ”kulturarbejderne” noget at gøre, på mange måder. En vigtig ting kunstnerne kan gøre er at gøre rede for, pege på DE UTROLIGT MANGE POSITIVE KRÆFTER man kan finde i sin omverden. Det er om at gøre rede for hvor bredt det stormløb er, der er rettet mod kapitalismen og dens dybe nedværdigelse af alle menneskelige værdier. Jeg var et smut i Stockholm i går for at se en udstilling af en maler der hedder Sven Ljungberg, som jeg sætter meget højt. Han er sådan én, der kan spille på hele registret. Fint var det at han havde sat sine malerier klare lysende hverdagsbilleder - sammen med gamle folkelige malerier. Hele den kraft der ligger i billedhistorien, som de almindelige mennesker har udtrykt sig i. Ljungberg viser netop, at han ikke er alene i sin kamp for menneskelige værdier. Gennem historien går der en frihedskamp, som vi kan aflæse i folkets
og folkenes kunst. Men det ved i jo - em nogen - det er jo netop det i slås for med jeres kunst. - Når jeg siger menneskelige værdier kan det lyde bredt og udvandet, men det er med overlæg jeg siger det bredt. Vort sigte som kommunister skal være præcist men den front som vi kan alliere os med en bredere. Kunsten
kan være et af de udtryksmuligheder hvormed denne alliance formuleres. Men for faen: Humoren i Ljungbergs billeder, Lykken den skyggegrønne lykke hos Bror Hjorth og Øjnenes bombardement af virkeligheden hos X:et.
Sommetider kunne man godt drømme om en mere slagkraftig måde hvorpå kommunistiske kunstnere og allierede trådte frem på. Partiet skulle gøre mere her, arrangere udstillinger, udgi pjecer om kunstnere og kunstneriske problemer og traditioner. Kunsten er vigtig for det er noget man kan se og høre, den kan forene og gi kræfter. Hvilket vi har brug for.
Jeg sender et nummer af FLAMMAN med - en lille hilsen fra det svenske.

Kærlig hilsen
går til Ursula
fra Eske

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København

HC arkiv Møn/HC breve 42