Henning Christiansen
1980-12-31
Ophavsmand/nøgleperson
Henning Christiansen
Dokumentindhold
Tekst "Kredsløbsforstyrrelse"
Transskription
KREDSLØBSFORSTYRRELSE
Ser man det... ser man det
faldt han om.... faldt han om......... faldt hun om?
De må ha danset for meget
til tonerne af momsvalsen
væsketabet må ha været for stort
De ryster
for at gå igennem
den STORE PORT!
hun og han - hip som hap -
hanhun slæbte puklen fuld
faldt en nat omkuld.................. guld
samme mønster hunhan samme kaninbur
rundt i trådene
hænger uld....guld !
De røg på livet løs
Der røg det liv
men der går sjældent røg af en brand som man sigers
ILD SKAL FLAMME
Så du Jørgensen var fuld
drukket for meget
skar sig på flasken
talte sig delirium til
begejstret for sin tomme flaske:
Det skal nok gå alt sammen
sagde han rystende
og hostede durkdrevent
hun lo med fine trækninger om munden
SÅ KOM DET i
Blodet buldrede - kuldrede - i stride strømme
for energien løs på omverdenen....
oooo 7777 6666 9999 1111
aktiv aktiv aktiv aktiv aktiv
indtil indtil indtil indtil indtil
10-9-8-7-6-5-4-5-2-1 ....................... o
så lå hun der
[s. 2]
2
De bredte samfundet ud over hende
hjalp hende med de få midler de kendte
spændte
sikkerhedsnettet ud
store masker
hovedet gik igennem
og hun stirrede ned
på den "europæiske dynamik”
Albert! where are you?
where are you Albert?
here I am here l
where ?
Alberthall
han stirrede op
tog sig til hjertekulen
og fløj uden sikkerhedsnet
i en hvirvel af tanker
op i den grøngule luft
Lægen sagde:
Kredsløbsforstyrrelse
Socialrådgiveren sagde:
Den er gal med kredsløbet
Præsten mente:
Han for til himmels
Økonomen spurgte efter hans portemonais
Forretningsmanden opdagede underskuddet
Banken mistede sine renter
Kassereren flyttede om på et par konti
hun så det hele fra maskerne…. så det på maskinerne
HEV EFTER VEJRET
gav sig til at ralle - en sang
svævende
gul og blå og grøn
grøn og gul og blå
blå grøn og gul
gul blå grøn man kan blive både
gul og grøn af ærgrelse og blå i hovedet af raseri.
Henning Christiansen 31.12.80