Menu

Henning Christiansen

1968-10-15

Ophavsmand/nøgleperson

Henning Christiansen

Dokumentindhold

CV

Transskription

15. oktober 68

Henning Christiansen er født 1932 i København.
Uddannet på det kgl. danske musikkonservatorium 1950 - 55. Siden 1963 har den kompositoriske bestræbelse været at nå frem til et stadigt klarere, prægnant udtryk. Det har ført til en koncentration omkring formens tilspidsning og udelukkelse af det spændingsfyldte. Der er tale om tro på at et renset udtryk er muligheden for at videregive en rent poetisk oplevelse. Fænomenet kendes i maleri og skulptur, primer constructions, Robert Morris, Bladen, Carl André.
den rokadiske op. 34, kan kort karakteriseres som et svar på den variable form, idet ideen var at nå frem til den indifferente form, alle stykkets faktorer kunne bringes i enhver rækkefølge indenfor kvartetten uden at opnå nogen variabel spændingsgiver, stoffet forholder sig indifferent og en hvidhed opstår.
Modeller op. 33 er tænkt som et opfindelsernes værk. Jeg har tænkt at skrive hele livet på det, ustandseligt finde ind til centrale musikalske formforestillinger og fremstille dem på mikroplan for at de helt klart kan videregive deres (rum/tid)musikalske stimulans.
Til slut et manifest fra 1964:
Musik er til at høre på. En lyd er en lyd. Og afstanden mellem to toner er afstanden mellem to toner, holder man sig til det, føres man fra drømmens og metafysikkens verden ind i virkeligheden. Musikken bliver en genstand som er sin egen virkelighed.

Henning Christiansen

Dagmarsgade 1
2200 Kbh. N
Danmark

Fakta

PDF
Note

Dansk

København
Henning Christiansen

HC arkiv Møn/HC breve 2