Menu

Henning Christiansen

1973-04-13

Ophavsmand/nøgleperson

Tom Porsgård

Dokumentindhold

Sangtekst "En vals om magt og religion"

Transskription

[håndskrevet:] 13/4-73

En vals
om magt og religion

Når de fattige
engang tar magten fra de rige,
så vil de rige
med sikkerhed ængsteligt sige:
”jamen, hvad skal vi så leve af?”
Giv dem en ussel kirke,
det’ det, de har givet os —
og hvis man er kristen,
så må man jo ikke slås!

Når arbejderklassen
engang tar magten fra borgerskabet,
så vil borgerskabet
garanteret hyklerisk begræde tabet:
”jamen, hvad skal vi så leve af?”
Giv dem en ....

Når bønderne
engang tar magten fra rentesnylterne,
så vil snylterne
forsøge at holde sammen på bytterne:
”jamen, hvad skal vi så leve af?”
Giv dem en ....

Når folket
engang tar magten fra pamperne,
så vil pamperne
prøve at blive i lyset af lamperne:
”jamen, hvad skal vi så leve af?”
Giv dem en ....

— Så kan de, der i dag spiller med i det store spil
lære hvordan det er at vende den anden kind til!

Tom Porsgård.

NB. Jeg er ikke særlig god til at lave melodier — så hvis der er nogen, der har lyst ....

Fakta

PDF
Udklip

Dansk

Forfatteren skriver afslutningsvis: "NB. Jeg er ikke særlig god til at lave melodier - så hvis der er nogen, der har lyst...". HC tog imod udfordringen og komponerede en melodi.

HC arkiv Møn/HC Egne Tekster