1964-00-00

Fodnote I, § 5 th. ang. kaos m.m.p.p.

Jeg mener naturligvis, at der bade er kaos og kosmos I ethvert menneske (sml. Mellemspil s. 52 og 61), og at følgelig ethvert kunstværk opstår af et kaos, men alt hvad det drejer sig om, er, at transformere (hvis kaos da kan transformeres, da det tilsyneladende er uden form, men i virkeligheden har en latent (om du vil guddommelig) form) kaos til kosmos. Det er simpelthen vor egentlige mening i denne tilværelse (som jeg nu oplever den). Og herom kan siges meget.

Fodnote B, § 8, 11 ang. materiale ad lib. pp.

Jeg mener naturligvis, at materialets art er forholdsvis ligegyldigt. ”Forholdsvis” fordi det skal stå i forhold til det egentlige, tingen selv, det man kort og gammeldags sagt vil udtrykke.
M.a.o. Jeg kan bruge en mursten, eller en santur (som jeg har erhvervet og øver mig på i ledige (!) stunder. Man kan bruge menneskesnak eller stumper af bånd (gerne tape!) eller to hunde der gør sammen, eller paradoksale sætninger, eller det berømte kosteskaft – eller altså toner (som er det middel jeg udtrykker mig bedst med – siger jeg). Af materialets beskaffenhed kan der opstå nye kunstarter, - men det kan vi jo overlade til æstetikere eller historikere! Amen.