Henning Christiansen
1968-10-30
Afsender
Dansk Komponistforening
Modtager
Dokumentindhold
Det Anckerske Legat
Transskription
DANSK KOMPONIST-FORENING
Kronprinsessegade 26
K.
30. oktober 1968
I december måned vil der være at uddele 4 portioner af ”Det Anckerske Legat” til rejsestipendier for kunstnere.
Legatet er bestemt til anvendelse til en rejse til udlandet. Rejsen, der skal vare af passende varighed, skal foretages inden for et tidsrum af 3 år fra uddelingen. Under særlige omstændigheder kan ministeriet dispensere fra denne regel.
Af portionerne, der hver udgør 5.000 kr. vil to vare at tildele malere eller billedhuggere, én en digter og én en komponist. Den, der én gang har oppebåret legatet kan ikke oftere komme i betragtning.
Ansøgninger, der må indeholde oplysninger om den rejse, der agtes foretaget, herunder rejsens varighed og formål, vil være at indsende til Ministeriet for kulturelle Anliggender, Nybrogade 3, 1203 K, inden 1. december 1968.