1972-02-22

nr. 2
vietnam
extra
solidaritet

TIRSDAG 12. FEB. 72

UDENRIGSMINISTEREN FORANSTALTER UNDERSØGELSER

DANSK ULANDSBISTAND TIL KRIGEN I INDOKINA

K.B. ANDERSEN LÆSER VIETNAM-SOLIDARITET

Udenrigsministeriet arbejder i den kommende tid på at undersøge vietnamkomiteernes materiale om danske firmaers og dansk udviklingsbistands støtte til det amerikanske overfald på Indokina.

SAMTALE MED K.B. ANDERSEN

På et møde mellem en delegation fra vietnamkomiteerne og udenrigsminister K.B. Andersen i torsdags lovede udenrigsministeren at undersøge DDVs materiale om ØK, Christiania og Nielsen, Kampsax, dansk landbrugseksport og dansk bitand til Mekong-projektet.

DET BESLAGLAGTE VIETNAM-SOLIDARITET

I brevet til udenrigsministeren var dansk landbrugseksport til US-tropper i vietnam ikek direkte nævnt. Første gang dette eksempel på nye glullashbaroner blev offentliggjort var i det nummer af Vietnam-Solidaritet, som politiets og militærets efterretningstjeneste forsøgte at beslaglægge i november 1969. Delegationen overrekte udenrigsministeren det beslaglagte nummer og forlangte at også disse kendsgerninger blev taget i betragtning.

DÅSEØL – MEN TIL HVEM?

Et typisk eksempel på dansk handelsfremstød i området er Laos. Eksporten er i gennemsnit i de senere år steget med 25% om året. De vigtigste varer er mejeriprodukter, kødvarer og dåseøl. Den laotiske befolkning er en af verdens fattigste befolkninger. Hvem har så ædt frosne kyllinger og skyllet dem ned med dåseøl.

HURTIGT SVAR?

Henvendelsen til K.B. Andersen blev lovet besvaret meget hurtigt. DDV forventer at svaret er DDV i hænde inden Vietnamkomiteernes indokina-uge, der finder sted fra den 10.-16. april 1972.

ANDRE VEJE END UDENRIGSMINISTERIET

Hvis udenrigsministeriets svar er negativt, vil DDV ad andre kanaler forsøge at presse en folketingsundersøgelse igennem.

Det er naturligvis en vanskelig sag for en udeomsparlamentarisk organisation at tro på en folketingsundersøgelse eller et udsagn fra udenrigsministeriet. Det ministerium, der selv har været med til at støtte de handelsfremstød der sker i Indokina.

VI STØTTER OS PÅ EGEN INDSATS

Vi tror heller ikke på den, men vi tror, at de oplysninger udenrigsministeriet vil videregive vil give os et fingerpeg om, hvor vi skal sætte vor arbejdsindsats ind. De oplysninger, som Komiteerne er i besiddelse af skyldes omhyggelige udklip i dagblade, fagpresse og udenrigsministeriets egne publikationer.

Hertil kommer, at ikke så få arbejdere på de involverede firmaer har været os behjælpelige med nøjagtige oplysninger om omfang og art af danske ksport til Laos, Thailand, Cambodia og Sydvietnam.
I den overfor omtalte Indokinauge vil Komiteerne gøre et yderligere forsøg på at uddybe kontakterne til disse arbejdspladser.

3 GANGE TIDLIGERE I FOLKETINGET

Spørgsmålet om danske interesser i indokinakrigen har 3 gange tidligere været rejst i folketinget. Første gang af Hanne Reintoft om dansk våbeneksport. Anden gang af Kai Moltke om SAS’s interesser i transporter af US-tropper, tredje gang af Erik Sigsgård om dansk bistand til Mekong-projektet.

LAOS OG SAIGON MESTE ”STØTTEDE U-LANDE”

Ifølge en beretning far OECD (1971) er Laos og Saigon (Sydvietnam) de to lande, der modtager størst bistand fra de vestlige lande. Laos er nr. 1, hvis der regnes efter landets importtal, Saigon er nr. 3 efter samme beregning også målt efter nationalproduktet holdes 1. og 3. pladsen. Målt pr. indbygger modtager Sydvietnam 28 $ pr. indbygger pr. år. Dette tal er taget uden hensyn til de millioner, der lever i de befriede områder. Laos modtager 23 $ om året også uden hensyn til de befriede områder.

Betingelsesløs Solidaritet med Det kæmpende Indokinesiske folk

[s. 2]

FOLKEHÆR

Det er en standardvending i dansk presse, at man omtaler befrielsesfronternes styrker i Indokina som ”nordvietnamesiske”. Selv den ”uafhængige avis” Information videregiver kritikløst sådanne udtryk. Hvordan kan det være? Hvor har borgerpressen sine informationer fra?
Ved en gennemgang vaf dagens aviser er det iøjenfaldende, at de tager deres oplysninger fra vestlige telegrambureauer. Reporterne skaffer sig informationer på åstedet. Det er den amerikanske hærs informationskontorer i Saigon, der er åstedet for informationer omkring ”nordvietnamesiske tropper”. Observatoørerne er amerikanske piloter.
Mens vi altid får at vide, at Hanoi hævder, Pekign påstår, Moskva udtaler osv., så er der til trods for de afsørende Pentagonrapporter ingen redaktioner i den borgerlige presse, der håndhæver at USA påstår, at det er nordvietnamesiske tropper. Hvorfor nu ikke? I hvis interesse er det så, at uddrage offentlighedens opmærksomhed på den kendsgerning, at Cambodias nationale befrielsesfront har en hær, at Laos nationale befrielsesfront har en hær for slet ikke at tale om, at Sydvietnams nationale befrielsesfrotn har haft en hær de sidste 11 år?
Selv om en journalist gerne vil forklare, at et begreb som folkekrig skal opfattes bogstaveligt, som folkets krig mod USA-imperialismen og de lokale quislinge, kommer han aldrig igennem med sit stof. Hvem er det, der ønsker at skjule, at de indokinesiske folks kamp mod verdens stærkeste militærmagt kun kan ende med de indokinesiske folks sejr? Hvem er det der giver redaktionssekretærer beføjelse til at udøve censur? Hvem er det, der ejer nyhedsformidlingen? Det er den danske storkapital.
Storkapitalen er interesseret i at bibeholde status qvo. Den giver ikke godvilligt magten fra sig og den er ikke interesseret i at udbrede, at en befolkning af risbønder bekæmper den med alle midler. – En kamp, der kun kan føre til sejr – den er ikke interesseret i, at eksemplet skulle smitte.
Derfor får danske avislæsere ikke at vide at de indokinesiske folk er indstillet på langvarig krig, at de ikke vil indgå kompromisser, at de indokinesiske folk forstår, at hvis nogen skal afgøre deres fremtid, skal det være de indokinesiske folk selv.
Men den politiske kamp, som forudsætning for den militære, vil også blive forstået i Vesteuropa og USA i en ikke så fjern fremtid.

HVAD DE DOG VISER – ET EKSEMPEL PÅ FORVRÆNGNING

Fjernsynet viste i aftes en af de ”neutrale” udsendelser om følgerne af krigen i Indokina. For at vise sagen fra begge sider, vistes klip fra US piloters helvede i Hanoi. Den del varede i ca. 40 minutter. Historien om 36.000 krigsfanger i Sydvietnam blev omtalt i ca. 5 minutter. Det store antal politiske fanger i Saigon på KZ-øen Con Son blev omtalt i ca. 2 minutter. Var det meningen vi skulle have medlidenhed med de 382 krigsforbrydere? US-piloterne havde hverken arbejde eller fritidsbeskæftelse. Dog blev der samtidigt vist billeder af bøger og dåseøl i en amerikansk pilots celle. De få sekunder, TV viste burene på Con Son, var det hverken muligt at se bøger eller dåseøl. Havde vi ventet, at de amerikanske krigsforbrydere skulle betragtes som overmennesker?

Telegrammer
Peking, den 17. feb. (Hsinhua)

Samdech Penn Nouth, premierminister i den kgl. Nationale cambodianske regering, udsendte den 15. februar et budskab til cambodianske munke og til det cambodianske folk, hvori det afsløredes, at den forræderiske Lon-Nol-Sirik Matak klike havde sammensvoret sig om at ødelægge de berømte Angkor Vat ruiner. Han opfordrede dem til sammen med det cambodianske folks nationale befrielsesfronts væbnede styrker (FUNC) at forsvare disse berømte historiske midnesmærker. En talsmand for den kgl. Cambodianske regering havde dagen før udsendt en appel til alle verdens folk om at fordømme og standse denne forbrydelse. Det kinesiske folk støtter fuldt ud den kgl. Cambodianske regering i dens ret til at forsvare sin nationale og kulturelle arv.

Angkor Vat er Cambodias kostbareste historiske minde, ligesom den er en strålende ædelsten i den menneskelige civilisations ældste historie og i århundreder var højt værdsat af folk over hele verden.

I juni 1970 blev området befriet af FUNCs væbnede styrker og blev sat under beskyttelse af den kgl. Cambodianske regering og FUnC. Men for mere end 1 år siden har Lon Nol-Sirik Matak kliken sammen med Saigon marionet troper og medskyldige thailandske tropper påbegyndt det ene angreb efter det andet på Angkor Vat og forårsaget store skader og tab.

OFFENSIVEN FORTSÆTTER

I Indokina lider amerikanerne og de af dem støttede regimer stadige nederlag. Natten mellem den 20. og 21. angreb Sydvietnams nationale befrielsesfront tre luftbaser forskellige steder

I den danske presse nævnes befrielsesbevægelserne i Sydvietnam, Laos og Cambodia sjældent ved deres rette navn. Almindeligvis gives det indtryk at den amerikanske aggression i Indokina i alle disse år kun er stødt på ”nordvietnamesiske” tropper eller infiltrerede ”kommunistiske agenter”. For at råde bod på denne mangel vil vi i dette og kommende numre præsentere de indokinesiske befrielsesbevægesler. Vi begynder med
FNL i Vietnam
Sydvietnams nationale befrielsesfront forkortes oftest til FNL. Frotnen har af amerikanerne fået et øgenavn, Vietcong, der flittigt bruges af presse og radio. Øgenavnet betyder ”vietnamesiske kommunister” og anvendes for at forhindre folk i andre lande at forstå sagens rette sammenhæng.
FNL blev dannet i 1960 efter en periode med uhørt undertrykkelse af Sydvietnams befolkning. Under USA's beskyttelse var quislingen Diem blevet indsat. I perioden fra 1954-64 forhindrede USA gennem Diem at Geneve-aftalerne overholdtes. Der gennemførtes en lov, der åbnede muligheder for fængsling på mistanke.
Ved dannelsen af FNL deltog repræsentanter fra 23 forskellige partier, masseorganisatoioner, forbund, religiøse grupper og nationale midnretal. Frontens program opstilledes i 10 punkter, der i forkortet form lyder:
1. Styrte det maskerede USA-imperialistiske kolonistyre og danne en national, demokratisk administration. 2. Opbygge et bredt, fremskridtsvenligt demokrati. 3. Opbygge en uafhængig økonomi og højne levestandarden. 4. Jorden til bønderne. 5. Skabe en hær til forsvar for fædrelandet og folket. 6. Opbygge en national og demokratisk undervisning og kultur. 7. Sikre ligeret mellem de forskellige nationaliteter og mellem mænd og kvinder. 8. Føre en udenrigspolitik for fred og neutralitet. 9. Etablere normale forbindelser mellem de to zoner og arbejde for en fredelig genforening af landet. 10. Bekæmpe aggressionskrig og aktivt forsvare verdensfreden.
FNL har den politiske magt i ca. 80 procent af landet. Magten udøves gennem den provisoriske revolutionsregering.

[s. 3]

I Sydvietnam, bl.a. Bien Hoa basen nordvest for Saigon. Med artilleribeskydning blev en anden base 295 km nordvest for Saigon voldsomt angrebet. Den 20. februar var det Phu Lai basen 16 km nord for Saigon der blev angrebet. Udover tabet af 5 helikoptere, må måtte den amerikansk-støttede side indkassere endnu et nederlag da Saigon-tropperne syd for Danang og i Bien Hoa provinsen faldt i baghold og led større tab.
Også i Cambodia finder stadig kampe sted. Mandag blev adskellige Lon Nol styrker gjort ukampdygtige under træfninger i nærheden af Angkon Vat ruinerne og andre steder. Den laotiske befrielsesfront, Pathet Lao meddeler samtidig over sin radio at have nedskudt to amerikanske fly og udryddet et større antal fjender.

Amerikanske tab i Indokina 1/1-61 - 29/7-72: i alt 359.892.
Følgende tal bygger på amerikanske statistikker og er lavere end dem befrielsesfronterne opgiver.
Dræbte under kamphandlinger: 45.644
Andre dræbte: 10.058
Sårede: 302.571
Savnede og tilfangetagne: 1.619

STØT
Republikken Syd-Vietnams Provisoriske Revolutionsergerings (PRGs) repræsentation i Danmark.
Send penge på giro 23655
Abonner på det månedlige PRG informationsbulletin, der kan rekvireres

BEVISER

Det dokumentationsmateriale DDV overrakte udenrigsministeren sammen med kravet om en folketingsundersøgelse af danske firmaers og dansk u-landsbistand til krigen i Indokina:
1. Danmark i Sydøst-asien kr. 5,00
2.
Vietnam-Solidaritet nr. 1/72
Vietnam-Solidaritet nr. 8/71
Vietnam-Solidaritet nr. 7/69
(det forbudte nummer) kr. 3,00

Kan rekvireres hos DEMOS, Grønnegade 37, 1107 København K – åben hver dag kl. 11-18.

Tusindfrydmejer

Sprog er mange ting. Tusindfryd er en smuk blomst. Mejer et nyttigt redskab. Tusindfrydmejer er på nydansk blevet kælenavnet på en bombe, der fjerner alt indenfor et område på størrelse med en fodboldbane og i øvrigt dræber alt indenfor en langt større radius. Da bomben først blev anvendt kaldtes den for superbomben, jordskælvsbomben og bomben før atomvåben. – Moralen: find et smukt navn til en bestialsk handling, så kan du narre folket.

Ansvarshavende: Per Sørup
Eks-skolens tryk

Husk også Vietnam indsamlingen

GIRO 16 16 NU

FNL VIL SEJRE

Siden 1967 har der eksisteret en indsamlign til Nordvietnam og Sydvietnams nationale befrielsesfront, FNL. Indsamlingen blev i sin tid kendt, fordi den borgerlige regering forbød den. Trods forbudet fortsatte indsamlingen, der efter den nye indsamlingslov ikke længere kan forbydes. Giro 1616 har snart indsamlet ½ million kroner. Hjælp med at nå den halve million. Send et bidrag til Vietnam-indsamlingen giro 1616, Grønnegade 37, 1107 København K.

Hvad er DDV?

De danske Vietnamkomiteer arbejder med det erklærede mål, at støtte den antiimperialistiske kamp overalt i verden – og først og fremmest det vietnamesiske folks befrielseskrig. DDVs støtte er betingelsesløs – det vil sige, at vietnameserne selv afgør, hvad de f.eks. vil bruge indsamlede pengebeløb til.

Hvordan er DDV opbygget?

DDV er et omfattende kompleks af lokalkomiteer og specielgrupper såsom forlaget DEMOS, dokumentationsgrupper, bladet Vietnam Solidaritet, Internationalt Informationscenter, desertørkomite etc.

VIETNAM SOLIDARITET EXTRA bliver udsendt i 10.000 exemplarer. Støt denne alternative nyhedsformidling, der lader den kæmpende indokinesiske befolknign komme til orde. Send omgående bidrag til giro 15 11 77, Vietnam Solidaritet, Grønnegade 37, 1107 København K. så vi kan udkomme igen i morgen.

Er du yderligere interesseret i Vietnamkomiteernes arbejde kan du kontakte os på telefon 14 15 37.

Du kan

kontakte DDV i Grønnegade 37-1, 1107 K., tlf. 141537 (bed om at få vores politiske og organisatoriske grundlag tilsendt med adressen på nærmeste komité).

STØT DDVs KAMPFOND - - - GIRO 151650

KØB DINE BØGER I DEMOS
GRØNNEGADE 37 – tlf. 141537
Åben hver dag kl. 11-18
Fredag til 19
Lørdag til 18

FNL VIL SEJRE

[s. 4]

BEVISER FORTSAT…

SAS
Den danske stat er medejer af SAS, der ejer 30% af aktierne i Air-Thai. Air-Thai transporterer amerikanske soldater over hele Indokina med faste ruter mellem Saigon, Pnom Penh (Kambodia), Vientiane (Laos) og Bangkok (Thailand. I forbindelse med det CIA-inspirerede kup i Kambodia for et par år siden, foretog Air-Thai store udvidelser, hvor SAS bidrog med lån af DC-8 fly. Indtil kuppet var Air-Thai udelukket fra Kambodia.

MEKONG-PROJEKTET.

Projektet, der kraftig fordømmes af republikken Sydvietnams Befrielsesregering (PRG) består af bl.a. et net af dæmninger og kraftværker omkring Mekong floden, financieret af Verdensbanken. Nam Ngum-dæmningen som Danmark har givet bistand til, leverer strøm til Udorn-basen i Thailand – udgangspunktet for de største amerikanske bombetogter.

ASIAN DEVELOPMENT BANC (den asiatiske udviklingsbank)

ADB har også i samarbejde med Verdensbanken deltaget i Mekong-projektet. Desuden yder dens landbrugsfond bistand til Saigon-juntaens forsøg på at pacifisere landbefolknignen. Danmarks udviklingsbistand til Asien administreres gennem denne bank til dato har vi indskudt 5 mill. dollars i ADB, heraf størstedelen i landbrugsfonden.

ØK.

ØK er et af de danske firmaer, der har den største handel med Saigon. Foruden rederivirksomhed har firmaet utallige andre virksomheder i Sydøstasien: Plantager i Thailand, firmaet Dumex, der har fabrikker i Thailand, Indonesien og Malajsia og agenturer i bl.a. Vietnam, Cambodia, Burma og Filippinerne. Dumex fremstiller medicinal- og fødevarer.

CHRISTIANI OG NIELSEN.

ØK var også involveret af Christiani og Nielsen Thai Ltd. Blev grundtlagt i 1930 i Bangkok. Dette firma beskæftiger sig især med bygning af veje, broer og industribygninger og havneanlæg, men det har også i samarbejde med et amerikans firma været med til at bygge luftbaserne Udorn, Ubal og Cheng Mai i det nordøstlige Thailand.

KAMPSAX.

Vejforbindelsen til Chign Mai som Christiani og Nielsen har arbejdet med på er den del af et større militær strategisk vejnet, Asean Highway, et projekt som også Kampsax har deltaget i sammen med andre danske ingeniørfirmaer.

FL. SMIDTH.

Til al denne byggeaktivitet er der brugt meget cement og mange cementmaskiner, og der skete det heldige at det danske firma F.L. Smidth fik store ordrer på cementmaskiner til Thailand. Financeringen af disse projekter er sket dels gennem dansk ”ulandshjælp” og dels gennem Verdensbanken.