1968-00-00

Henning Christiansen

REJSEBREV
(ta’ musik)

øh øh øh øh øh øh øh øh øh
Øh øh øh øh øh øh øh øh øh
Øh øh øh øh øh øh øh øh øh

RASTPLATZ BITTE SAUBER HALTEN

Urenheder frabedes

Men sol gol pol stol
Men regn degn egn hegn
Men ko to glo lo
Men ren ren tren ren

Øh øh øh øh øh øh øh øh øh øh øh øh øh øh øh øh øh øh øh

Jeg gik over Rhinbroen
Så ned på skibene
Forsvandt under broen

Kiselsyre

Hvorfor skrive i satser
Jeg vil gerne skrive i satser
Forbindelsen skal ikke være klar

Øh øh øh øh øh øh øh øh øh øh øh øh øh øh øh øh øh øh øh
Øh

Henimod aften tændtes kirmeslysende
Jeg drog min fløjte af lommen
Og spillede

[s. 2]

2.

Fløjten var en fugl i bur

Øh øh øh øh øh øh øh øh øh øh øh øh øh øh øh øh øh øh øh
Øh øh

Manden gik lige mod mig med sin rundpullede hat
SELVGJORT ER VELGJORT

i haven foran Drei Scheibenhaus
fødtes den blå blomst \

Husets lndmad lignede fladt pålæg

øh øh øh øh øh øh øh øk øh øh øh øh øh

Sang det i mit blod

Øh øh øh øh øh øh øh

Et hus skal bølge som mors pandekager
Og skvulpe

Øh øh øh øh
Øh øh øh øh

Für alle Lieben in der Welt

Øh øh øh øh

Und seine Seele spannte i
Weit Ihre Flügel aus
Flog durch die stillen Lande
Als flöge sie nach Haus

[s. 3]

3.

Jeg gik om med en lysende klar forestilling
Om
Svanen fra Tuonela

Først hvid
Så sort
Så rød
Så blå

Og dødssøen

Først sort
Så rød
Så blå
Så hvid

Jeg akkompagnerede svanen som sang

Med et uendeligt poetisk tråd

øh øh øh øh øh

[billede af en svane der letter fra vandet, tegnet med “øh’er”]