1972-00-00

Henning Christiansen:

Fællesmarkedet byder ikke på fordele for almindelige mennesker.
Når talen falder på fælledsmarkedet og vores evt. tilslutning til dette, ser det ud som om til at størsteparten af den danske befolkning tænker som om det var den der sad med storfinancens tømmer i hænderne. Der bliver kun talt om den profit landet kunne hale hjem og næsten ikke et ord om de enorme vanskeligheder, en indtræden byder os på grund af store forskelle på andre områder, en tysk arbejder tjener ikke så meget som en dansk arbejder. Sygekassen koster ham fra 100-200 kr. pr. md. og så har han ikke hjælp nok hvis han skulle blive alvorligt og langvarigt syg, familien må træde til hvad enten den vil eller ej, det er ofte ydmygende for den syge, og det gælder også undervisningsvæsnet, hvor uddannelsesstipendier er små og meget stærkt afhængig af forældrenes mulighed for at betale. Til gengæld er den direkte beskatning ikke så høj og så er vare som bil, øl, cigaretter billigere og fødevarer dyrere. Der er ingen folkepension, man skal klæbe (kleben) hele livet til glæde for forsikringsselskaberne og vé dem der har forsømt dette eller ikke havde råd, de har det mildest talt slet i alderdommen. Alle disse ting må man tage kraftigt med i sine overvejelser, når det drejer sig om optagelse i fællesmarkedet. Nordek derimod, vil ikke byde på store vanskeligheder i så henseende, vi har ikke så forskellig socialstruktur.
Man kunne så spørge om der var andre end industrien og landbruget, som kunne have fordele af fællesmarkedet, og indenfor disse grene er det kun topgagerne og ikke det almindelige gageniveau som får fordele af indmeldelsen, man kunne måske forestille sig at militær og politi kunne have visse fordele af en sådan større udvidelse, ikke mindst fordi både militær og politi har så let ved at samarbejde når noget skal bygges op, de taler om det samme (ligesom forretningsfolk gør det), de udfører samme job og med det apparatur der i sådan et kæmpeområde kan stilles til rådighed, er der mulighed for at skabe en ret effektiv politistat, parret med et militært potentiel, som man ikke skal være så sikker på at man har hånd i hanke med. Lande, landområder, markedsdannelser, hvor politisk samhørighed er målet, kan blive for store, alt for store, var det så blot hensigten at skabe et Vest-europa hvor den sociale retfærdighed og ligestilling var målet og ikke de store kapitaldannelser, som vi senere må bekæmpe, fordi de betyder magt til enkeltpersoner, med profit som speciale, så kunne man stille sig noget positiv, men når man betragter de forsøg der allerede nu af vesttyske finanskredse gøres på at komme Schiller politisk tillivs,

[s. 2]

fordi han med sin opskrivning af D-Marken bremser lidt på den vesttyske kapitals himmelstormen, lover det ikke godt. Willy Brandts forbeholdne holdning til vor indtræden, kan tydes som et taktisk forsøg på at udsætte vor optagelse, således at socialdemokraterne i Vest-tyskland kan få tid til at bedre de sociale forhold i EWG, før vi ødelægger vore. En kapitalstærk industri er mærkværdigt nok et
dårligt udgangspunkt for sociale forbedringer. Er man ovenpå, er det nedenunder ligegyldigt.