Menu

Henning Christiansen

1973-06-12

Author/Key figure

Henning Christiansen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Den danske NATO-nathue

I
Jeg er en go dansker,
jeg har min NATO-nathue
med sprængstof i,
når krigen bryder ud
trækker jeg den ned over hodet
og fyrer den af,
så står jeg dér - hovedløs -
og smiler mit tandløse smil,
så kan alverden se,
jeg ikke er servil,
- men senil,
for jeg har ofret hodet
for en meget stor sag,
de bøjer sig i støvet
og tager hatten af,
de griner sig bedøvet,
hva var det nu de sa’ ?
”Tak gæve NATO-nathue-dansker
for din store offervilje,
Danmark er toppen på kransekagen,
EFs krudtugle,
EFs nordspids,”
og røven af 4. division.
Det er så trist når du taber hodet.

II
Vi ligger godt i lakken.
Vi kommer ned med nakken.
Vi er født til at være neutrale.
Vi er født til at tænke os om.
Hvorfor i alverden
skal vi ofre os
på kapitalens slagmark,
når den sociale virkelighed
ligger lige om hjørnet ?
”March venstre om!
March venstre om!”
Skal der kæmpes,
er det ihvertfald ikke for ROM-
TRAKTATENS monopolkapital,
den kamp er sgu alt for banal.
Så meget hoved har du vel tilbage,
at du forstår at NATO er en plage,
for alle fredselskende folk,
du behøver skam ingen vest-tysk tolk
du forstår meget vel
en halvkvædet vise.

Henning Christiansen 12.6.1973

Facts

PDF
Manuscript

Dansk

HC arkiv Møn/HC Egne Tekster