Menu

Henning Christiansen

1968-12-00

Author/Key figure

Henning Christiansen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Henning Christiansen:
Schweinebrief: SVINEBREV: Svinedreng!

(GEWISS, DIE BÜROS SIND GEHEIZT.
DOCH DIE ARBEIT IST HART
UND DIE TAGE LANG.
SIE BRAUCHEN GUTE NERVEN
- SIE WERDEN ÖFTER UMZIEHEN,
TREFFEN LEUTE, DIE SIE NICHT MÖGEN
(SO UND SO GEMEINT).
DAS ALLES SCHRECKT DIE SCHWACHEN.
UND DAS SOLL ES AUCH.
DENN DIE WERDEN DIE FASZINATION,
DIE DAS GANZE DENNOCH HAT,
OHNEHIN NIE WAHRNEHMEN.
SO BLEIBT MAN UNTER SICH.)

(Helsideannonce i Frankfurter Allgemeine, dec. 1968.
Bauer-bladkoncernen søger nye journalister.)

fanden til beskidt livsfilosofi - das ist eine Sauerei!

det er et svinemikkelmanifest - hvorlænge skal svin som Onassis, Getty, Mr. Hunt og alle de andre beflæskede svinefodres af vor vildfarne hæderlighed?? Hvem tegnede den første svinestreg - grænsen for hvad vi kan tillade os - penge mig her penge mig der.... de tyske svin kender vi, fede og forslugne, men langtfra lade.... de bedste, største, ædleste humanister, de tyske kommunister, røg ligesom de første kristne i gryden, ofre for svinestregerne.... de næste bliver de amerikanske hippies, politisvinene glæder sig allerede - nøje forbundne med magt og terror er de, de som æder suppen af de svedende svins patter. De svage bliver bange, men det skal de også de ser ikke den faszination ( facisme ) det hele svinemikkelsystem udstråler, men glem ikke: RETFERDIGHEDEN bar svage fødder og gror kun i kærlighed, men stærke viljer vil stampe den frem......... når svinene lugter blod, biir det deres eget - men vi gider ikke æde dem og deres......................................

[s. 2]

2

Og vi finder os i det!

Uden skrupler udbygger svinehundene deres system - kredser om månen, tror vi måber, som tåber behandler de os for vor kærligheds skyld..... tåben spør om forulykkede astronauter kunne presse overmodet tilbage, kunne der vindes tid eller er guerillakrigerens lod vort? helt ind i boligen vandrer de med deres grådige tryner, smiler huldsaligt idet de æder vor møje op - jo mægtigere deres lande er, desto værre tynger de de arme ned..... frygten er deres paradis, forskrække de svage, plyndre de svage, og så de logrende vagthunde. Vi - vent, vi steger dem i deres eget fedt...... gang på gang dukker de op, deres laskede kroppe vælter sig i solen........ strålerne fra deres systempenge - svinebundter - stikker de i tegnedrengen.... efter medskyldige annoncerer de uden blusel...... Blodet flyder.... deres forsumpede og mørktflydende blod stinker. Stinker af selvhøjtidelighed...................................... overfor den står kærligheden og de muligheder, som ligger så indlysende foran os: Mad til alle, teknik nok til alle, sol til alle, den friske luft, den friske glæde, tillid og kærlighed, virksomme mennesker opfyldt af almenvellet.

[s. 3]

3

Den åh så utopiske forestilling:

Kan man overhovedet forestille sig samfund hvor penge, besiddelse og magt ikke er nødvendigt ”for balancens skyld”?

Kan man forestille sig samfund hvor individet kan indse det fornuftige i at der ingen økonomisk kamp er?

Vil samfund gå i stå? vil den selvopgivende holdning og almindelig dovenskab brede sig, eller vil hjælpsomhed og stærk samfundsbevidsthed holde os i gang ?

Det er klart at omgangen os imellem vil være mere direkte og afskrællet enhver form for prestige.

Eller hvad vil træde i stedet?

Gives der en menneskelig kvalitet som er uprøvet og mere anvendelig end penge, magt og besiddelse?

Hele livsformen må naturnødvendigt ændres. Den isolerede beboelse vil ud over et enkelt rum pr. individ f. eks. kunne opgives til gavn for fælles aktiviteter. Gruppen sind gut!

Komisk perspektiv? Stil grønthandleren overfor opgaven at dele grøntsager ud i stedet for at sælge dem, det er et helt andet perspektiv, ikke så let, men forbundet med en bedre form for tilfredshed.

Giv gartneren den jord han har nødig - lad gartneren selv finde den størrelse jord han kan overkomme.

Der er alt for meget godt, som ikke bliver til noget med det nuværende system.

Det er muligt at fremelske mennesker, endog meget let, som kunne og ville udfolde sig langt bedre uden vort økonomiske systems tvang.

Hvem siger at fabriksvirksomhed og anden fabrikation ville gå i stå. Alt er dog muligt uden penge. Uden penge er man blot henvist til at argumentere for sine idéer, begejstre de andre for dem, for at sætte noget i gang. Tror nogen at der ikke blev lavet kloaker og veje o.s.v. hvis der ingen penge var i det. Man ville forstå sin rolle i samfundet bedre, man ville akcepterer den.
Ich versuche dich frei zu lassen... Jeg forsøger at slippe dig fri
Ich lebe mit dir zusammen……….. Jeg lever samtidig med dig

Facts

PDF
Note

Tysk, Dansk

HC arkiv Møn/HC breve 5