Menu

Henning Christiansen

1963-00-00

Author/Key figure

Henning Christiansen

Document content

Awaiting summary

Transcription

IDIOTI

(Schizefreni, psykisk spaltning. Det schizoide individ kan ofte kendetegnes ved en overvættes livlig og fantastisk idéflugt, samtidig med at patientens længe over for omverdenen kan bevare sit personlighedspræg nogenlunde normalt.)

--------------------- o -----------------------

En mand eller kvinde forsøger liggende vandret i en trapez [tilføjet i hånden: gynge i skulderhøjde] at holde balancen.
En violinspillene prikker ham ustandseligt i ansigtet med sir. violinbue (spil lange toner paa violinen)

En pianist spiller Mozartmenuetter paa flygel.
En slaar med græsplæneklipper rundt om flyglet under spillet.
Naar pianisten er færdig køres plæneklipperen ud og pianisten bærer noderne ud og føreren af plæneklipperen kommer ind med en græstørv som anbringes paa flyglet.

Med mellemrum høres [tilføjet i hånden: optagelse af] et barns rytmiske trælleleg, forstærket af kraftige højtalere [tilføjet i hånden: med et bestemt antal minutters mellemrum]

En klarinettist spiller lange toner. (evt. Mozart klarinetkonc.)
En anden tilstopper tragten med klude og pynter klarinetten med serpentiner, han gaar ud og henter en kop vand evt. staar karaflen med vand paa scenen og han fylder koppen og hælder vandet ned ad ryggen paa den klarinetspillende, naar der ikke er mere vand gaar begge ud. Med et bestemt antal minutters mellemrum.

Naar Mozartmenuetterne er færdige og det sidste vand hældes ned ad ryggen paa klarinettisten kommer en ind og spørger til publikums velbefindende, om de har slukket for strygejernet eller for stegen i ovnen. [tilføjet i hånden: banale spørgsmål]

imens bringes en støvsuger ind og der tændes for den, violinisten forsvinder kun trapez [tilføjet i hånden: gynge]-balance-kunstneren [tilføjet i hånden: og spørgeren] er tilbage.

ENVOI
Spørgeren foreslaar nu at han vil læse Asger Pedersens digt fra GENESIS højt for dem. Og det gør han ledsaget af lyde som en anden frembringer ved at klemme haanden faet om støvsugerens sugemundstykke, her kan man forstærke lyden ved højtalerbrug, differentieret lydkulisse, med og uden højtaler. (sæt evt. et barn til at frembringe lyden).

ENVOI
Hvor godt endnu at eje sigtelinjer
at vide: bag om tvivlene graa guirlanden,
bag alle mørke overvintringstelte
staar større kræfter udspændt i mit sind.
De er, og deres fylde brister ikke.

Paany, paany skal verden vides ud
af Mozarts A-dur violinkoncert
og rønnebær der gløder gennem taagen
og denne stjernenat.

September fryser,
men Svanen staar hver nat igen paa himlen,
og dit forsvundne ansigt i mit hjerte.

[bagside: koncertprogram]

ELEVFORENINGEN af 1959
STUDIEKREDSEN FOR NY MUSIK

Medlemmer: gratis
Gæster: 1 kr.

Afholder
CONCERT
mandag den 27. maj 1963 kl. 19.30

_Det kgl. danske Musikkonservatorium, H. C. Andersens Boulevard 36, V. _

PROGRAM

Axel Borup Jørgensen: Op. 18, musik for slagtøj + bratsch (komp. 1955-56)
bratsch: Terje Torgersen
dirigent: Peter Ernst Lassen

Niccolo Castiglioni: Gymel (komp. 1960)
fløjte: Bente Stein
klaver: Torben Petersen

Timme Ørvad: Introduktion og ostinato (komp. 1965-62)
cello: Anders Grøn
klaver: Jørgen Hald Nielsen

Niels Viggo Bentzon: Toccata op. 10 (komp. 1941)
klaver: komponisten

PAUSE

Bernhard Lewkovitz: Tres Orationes fra ’Missale Romanum’
tenor: Ole Jensen
obo: Bjørn Carl Nielsen
fagot: Asger Svendsen

Ingolf Gabold: Visione efter ’Dante Aligieri Divina Comedia’ (komp. 62)
sopran: Solveig Lumholt
alt: Inger laustian
tenor: Jørn Jørkow
bas: Claus Nørby
Cantilena koret
dirigent: Tamás Vetö

Folke Rabe/Lasse O’Månsson: Piece for talekor
Cantilena koret
dirigent: Tamás Vetö

EFTERSNAK i C2

[s. 2 - Schizofreni fortsat]

Digteren gaar ud.
Støvsugeren suger pladsen hvor digtet blev oplæst omhyggelig rent.
En kommer ind med en pose korn eller andet frø, og saar dem paa den rensede plet.
Der bringes en smuk buket [tilføjet i hånden: afskårne] blomster i vase den stilles hvor digtet læstes.
Ind bringes en kasse appelsiner som væltes ud paa gulvet paa saastedet.
Alle medvirkende kommer ind, flaar og fortærer appelsinerne (duften breder sig i lokalet) (balancekunstneren bliver hvor han er)
4 af de medvirkende gaar nu ud mellem publikum. De har hver en spré med krast duftende fluegift som de sprøjter op i luften
Lyset dæmpes ned.
balancekunstneren stiger ned og dirigerer nu de medvirkende, som summer som bier, idet styrken følger hans hævede og sænkede arme hhv. kraftigt og svagt. Lyset følger ogsaa rytmen, stærkt og svagt.
Naar balancekunstneren mener det er tid at standse fader han ud og alt synker hen i mørke. (tæppe)

Facts

PDF
Manuscript

Dansk

Wolfgang Amadeus Mozart

HC arkiv Møn/HC breve 8