1969-00-00

Læserbrev

Alternativ til NATO

Et af de vigtigste - mest benyttede - argumenter mod Danmarks udmeldelse af NATO er, at der ikke findes et fornuftigt alternativ. Det forekommer mærkværdigt at ingen kan indse at et neutralt Danmark er eneste, omend spinkle, mulighed for at holde det udenfor et opgør mellem de store magtblokke. Spinkle, fordi en større krig næppe vil “køre ” udenom os. Vor chance skulle være en position, som asyl for flygtninge og højst sandsynlig har de krigsførende begge brug for den mulighed. Vi er ikke egnede til at føre krig, heller ikke sammen med andre nationer. At efterretningsvæsnet fungerer dårligt er til syvende og sidst på grund af dansk mentalitet i almindelighed og det kan man kun glæde sig over. Sort - hvid forestillingen om fjende og ven har de fleste af os ræsonneret os bort fra. Selv kræmmersjæle må indrømme at det evt. økonomiske tilbageslag ved en NATO-udmeldelse kun vil være et kortvarigt overgangsfænomen.
Noget andet er at vi i tilfælde af udmeldelse og dermed oprettelse af et forsvar ikke ville have svært ved at få hele befolkningen til at forstå, at der kun kan blive tåle om forsvar. Det er man, som det nu er, ikke sikker på, trods pagter og underskrifter (idag er høj moral vigtigere end krigsmaskine), ligeledes ville et efterretningsvæsen på den baggrund finde fuld støtte i befolkningen, som det er nu, hvor vi vitterligt ikke aner, hvor grænsen mellem dansk – og amerikansk efterretningsvæsen går og ovenikøbet og ovenikøbet går rundt med en fornemmelse i maven af at vor regering er en vasalregering af USA (ret beset er den amerikanske befolkning politisk umoden og derfor farlig at være i forbund med - beskæmmende er det at vi har en regering, som handler på de umodnes niveau), så der er ikke noget at sige til at unge mennesker, som man ikke har givet parlamentarisk ret til på parlamentarisk vis at stemme til folketinget, griber til danskens første våben - nemlig søge at gøre efterretningsvæsen og regering grundig til grin. Hvis de havde stemmeret, ville socialisme såmænd kun blive gennemført når der var flertal i den danske befolkning for det - og ikke før.
De mange modstandsfolk fra krigens år, som så hvordan idealerne efter krigens ophør opløstes i bedsteborgerlig småskårenhed, tænker formodentlig deres i denne tid.

Henning Christiansen
Dagmarsgade 1, 2200 Kbh. N