Henning Christiansen
1973-05-26
Author/Key figure
Henning Christiansen
Document content
Awaiting summary
Transcription
50 sømilegrænse
Danmark - nu svigter du igen
hvorlænge tror du det går?
Hvornår forstår du
de krav der stilles til dig,
af os,
der bor her??
Vi krymper os af skam.
Hvornår skal vi høre dig
med brask og bram
slå fast,
at Island har ret til at leve,
at fiskeri er hovederhvervet
der,
at England
har at rette sig efter kravet,
at fregatten Lincoln
er en brutal indsats
i et spil
om Islands nationale
selvbestemmelsesret.
Danmark har visse forpligtelser,
det er for galt, at
EF-dynen trækkes over hovedet,
så kun en forkølet næsetip snøfter:
Hold dog op,
send noten: Stop - vi er med jer,
islændinge, I har retten til at leve -
vi vil kæmpe for jer - med jer -
indtil grænsen er sat.
Henning Christiansen
26.5.1973