1966-01-00

Ole Buck musikaliserer sine visioner så de står i smuk klanggæld til Pierre Boulez. Orkesterbesætningen er valgt så den giver rig mulighed for sensibel klangbehandling man aner sigtet med det lette luftige penselstrøg som er kalligrafiens særkende. Ligesom Pierre Boulez mener Ole Buck ikke at det mere er nødvendigt at arbejde serielt de strukturer som vitterligt findes i værket er altså hørte eller tænkte uden organisation der er tale om komposition på traditionel formgrund – en endelig erobring af det tonespor som var nyt i 50erne. Værkets storform udspringer altså direkte af trangen til at skabe en atmosfære som videregiver komponistens oplevelse af digtene. For at give de florlette flagrende ide af en Haiku har Buck undgået lange melodiske linier i orkestration men betjener sig af ganske korte han sparer og er karrig helt ned til en stakkato 32-del ppp ligeledes for at undgå det melodiske arbejde med en rytmisk differentieret gentagelse af den samme tone ex. 1 det skal dog siges at han visse steder arbejder med et decideret Boulez satsbillede det rytmisk komplicerede og med Boulez karakteristiske de samme intervaller forstærket hvert stor septime et myldrende satsbillede ex. 2
Teksten er yderst traditionelt behandlet således at ordenes semantiske indhold er udtrykt som skal for at anskueliggøre dette gennemgå den første Haiku.
Ordene midt på ødemarken indtræder efter den lange orkesterindledning som afsluttes med hurtigt opadløbende og svindende strygere der giver plads til liggende klaverklang kort pause

[s. 2]

og sangerinden sætter ud med sætningen i lange nodeværdier akkompagneret af ødemarks vision et kort ff-glimt i H-ob-cl åbner for ordet lærken (en neadgående maksim) basklangen a-dis giver ordet syngende (opaddrejende melismer) den rette baggrund – det hørte ff-glimt i fl ob cl høres nu 3 gange, obo og claves udbygger den mørke bas-klang ordet syngende udmøntes i trioler og med en afsluttende melisme, synget med lukket mund de korte ff-glimt i træblaserne udvider antallet til 5, gentages med stadigt større afstand. STILHEd kun perkussion temolo hos strygerne anes og sangerinden siger sotto voce: udenfor alt lette paukeslag på det dybe a standser forløbet. At ordet cikader hos Ole Buck udløser en sand glæde over i-ets klang kan næppe undre det får den også lov til over en længere melismatisk periode at afslutte snagen – græshopper filen. En vel lang epilog i orkesteret skader værkets storform, men der er mange smukke detaljer blot kan man indvende at
Jeg vil dog ikke undlade at bemærke at Haiku-digtenes æstetik forholder sig omvendt-proportionalt til Ole Buck’s udlægning af dem. Hor der i digtene er tale om reduktion af materialet hen mod en mod en tilstand på grænsen til stilhed pustes dette materiale op i Bucks halvt illustrative tekstbehandling. Man trænger til at tale, hvor man birde tie i skønhed må forstås som et udslag af Ole Buck’s unge begejstring og et udtryk for den kultur vi har opbygget her i europa. At Ole Buck kan håndelag
Ole Buck viser med dette værk at han har et fint receptivt talent en ganske godt rent teknisk viden og evne til at indleve sig i et værks selvskabte problematik

Et godt receptivt talent

[s. 3]

Den unge komponist Ole Buck skal i anledning af uropførelsen af hans værk Kalligrafi for sopran og orkester den … ved radioens den danske statsradiofonis første Gallerikoncert i Tivolis koncertsal
her i DMT præsenteres for DMTs bladets læsere
Ole buck er født i København i 1945 og har gået i og har tilbragt sine skoleår i Sangskole Fredericiagade. I øjeblikket studerer han på konservatoriet i Århus.

Kalligrafi for sopr. og ork. uropførtes ved Danmarks radios første gallerikoncert i tivolis koncertsal dato? 24/10-65 ^{Sangstemmen hvor det blev sunget af Inge Brynald}
For uropførelsen stod radioorkestret dirigeret af Tamas Vetö, sangsolist var Inge Brynald. Kalligrafi er komponeret 1964 til 4 Haiku-digte – gendigtet af Hans Jørgen Nielsen. Ole Buck siger selv at værket skal opfattes som visioner affødt af en sommers indlevelse i digtenes verden han elsker digte vers over alt anden poesi han har læst indtil dato; og det er da sandelig også meget smukke digte

Digtene

Receptivt talent