1974-10-12

Han så ikke godt ud, men
de hankede op i ham
og bar ham op i en toværelses på 4. sal
et sted ude på Amager i nærheden.
Der kom han sig så nogenlunde
og hjertet gled langsomt ned
på den fornuftige venstre side.

Han begyndte at studere lidt igen
og klarede sig pænt med sin lille pension,
selvom den var blevet noget mindre
end han havde regnet med, for
inde i salen var der sket store forandringer,
ganske vist sad der endnu et par idéforladte fyre
i salens højre side,
men de var uden betydning.
På venstre side var der gang i den,
det vrimlede med gode idéer,
alt kunne gøres bedre,
hele tiden bedre, sagde man og
var begejstrede for den hårde klump
der endegyldigt havde standset forbrydelserne.

Man var dog så klog at man beholdt parolen
fra de bevægede dage, da forbryderne huserede.
Den blev selvfølgelig hængt op
over indgangen til salen, der stod:
STANDS SPAREKNIVEN
STØT DET DANSKE FOLK

H.C.