Henning Christiansen
1968-12-02
Sender
Camilla Skousen
Recipient
ABCINEMA
Document content
Awaiting summary
Transcription
Til ABCINEMA’s medlemmer.
Kbh. d. 2.12. 68.
På generalforsamlingen d. 31.10. 68. - hvor Niels Andersen blev valgt som dirigent - fremgik følgende af bestyrelsens beretninger:
Foreningen har i øjeblikket 43 medlemmer og 15 sponsorer.
1 film ligger fuldstændig færdig produceret gennem ABCINEMA under A-produktion. Adam Schmedes og Kjeld Hansen har modtaget film til B-produktioner, de er for øjeblikket på klippebordsstadiet. Niels Schwalbes ”We” og Hans Henrik Phillips ”Otto” også B-produktioner er næsten færdige. Kjeld Ammundsen har optaget en film, der endnu ikke er klippet. Leif Hansens demonstrationsfilm har været i distribution. Desuden er der udleveret råfilm til Peter Engberg, Flemming Andersen, Peter Thorsboe og Camilla Skousen. 2 film har været vist i Hit House i Det nye Samfund.
Distributionsreglerne er kommet i stand og 10-12 film er foreløbig samlet til distribution.
ABCINEMA har opnået at få spredt sit budskab gennem Kosmorama, D.R., og gennem TV.
I Århus er oprettet "ABCINEMA”, som vi vil indgå samarbejde med indenfor distribution og forhandlinger.
Til den nye bestyrelse valgtes: formand: Erik Crone, (Erik Thygesen ønskede af personlige grunde ikke at opstille) kasserer: Stig Brøgger sekretær: Camilla Skousen, produktionsleder: Kjeld Ammundsen, udlejer: Franz Ernst.
Af indkomne forslag vedtoges Peter Louis-Jensens ved alm. stemmeflertal (forslaget gik ud på kraftigt at opfordre samtlige medlemmer til hurtigst muligt at lave 2 8mm film hver).
Den nye bestyrelse indkalder til medlemsmøde d. 10.12. kl. 19.30 i de restaurede lokaler Gallerie 101, St. Kongensgade.
I. ABCINEMA’s apparaturpark fremvises: 1 stk. 16 mm Beaulieu m. pilottonegenerator. 2 stk. Kodak Super 8 optagere. - Kjeld Ammundsen demonstrerer apparaturet.
II. Distributionsfremstød: a. medlemmerne aflevere de film hver har har fremstillet til Franz Ernst (jvf. Peter Louis-Jensens forslag på generalforsamlingen). b. bestyrelsen vil foreslå, at et større antal medlemmer producerer Super 8mm. (råfilm fås med rabat gennem filmbanken), lydspor kan pålægges. Bestyrelsen vil foreslå indkøb af Super-8 fremviser m. lyd.
[s. 2]
c. Bestyrelsen vil straks efter jul arrangerer en aften, hvor de til Franz Ernst afleverede film vil blive vist.
d. Forslag fra Bestyrelsen om at interesserede medlemmer kan opstilles i et katalog med tilbud om foredrag til 300 kr. + rejse. Arrangørerne kan desuden formedelst kr. 150 bestille en film lavet af en bestemt instruktør over et af arrangørerne valgt emne.
III. Bestyrelsen har i den forløbne tid haft nedsat tre udvalg:
a. teknisk udvalg som praktisk har stået for apparaturindkøb.
b. udvalg til forslag om revidering af den gældende filmlov.
c. udvalg til forslag om ABCINEMA’s muligheder for at gennemføre professionelle produktioner (accepteres af Kortfilmrådet og Filmfonden som prof. selskab).
Udvalgene vil pa medlemsmødet aflægge deres beretninger.
Bestyrelsen har nedsat et udvalg, der lørdag d.7.I2. hdlder møde angående en evt. strukturændring af ABCINEMA samt en langtidsplanlægning for videre aktiviteter indenfor foreningen. Udvalgets resultater vil ligeledes blive fremlagt på medlemsmødet d. 10. 12. i Gallerie 101, St. Kongensgade.
Med venlig hilsen Bestyrelsen
Camilla Skousen
sekretær