Henning Christiansen
1964-01-02
Sender
Henning Christiansen
Recipient
Bent Høyrup
Document content
Awaiting summary
Transcription
Jenslev d. 2. januar 1964
Kære Bent, Emma og jeres dejlige drenge.
En fryd at høre om dit balletpigeportræt, og en glæde at modtage dit æventyrstrålende træsnit af Bloisbroen. Jeg har før nævnt at din force ligger i det æventyrlige, din fornemmelse for livets skyldfri side, selvom jeg naturligvis ved at du kender bagsiden af medaljen. Jeg mener selv at vi har pligt til at opleve livets forunderlighed, det sker hos mig ved erfaring, selvoplevelse.
Det er for mig et dilemma, fordi jeg indser at kunstneren let kommer til at stå som indsnævrer af horisonten, fordi kunstværket må begrænses hvis aet skal stå som et resultat. Det har i nogen tid været min tanke at den spænding og afspænding, det lyriske og det dramatiske, som europæisk kunst og kultur er gennemsyret af, er en begrænsning, men på den anden side, hvad skal man ellers gøre? Jeg er kommet til det resultat at det kunstværket skal frembringe er en spænding og afspænding, som foregar i modtageren således at modtageren bliver givende, med andre ord, modtageren skal selv frembringe værket og kunstneren ”reducerer” sig selv til den idegivende eller igangsætter. (impuls)
Det kunne se ud som selvmord, men sagen er at jeg forestiller mig fremtidens mennesker som mere modne, mere åndeligt aktive ellers er en ny verdenskrig nemlig uundgåelige Du må forstå mig derhen at jeg er fuld af tillid til fremtidens mennesker, måske er det fordi jeg lever i Danmark, landet er efter manges mening det land der idag er nået længst i forsøget på at skabe det selvstændige menneske, selvom man naturligvis heller ikke her skal tage det generelt. Vi har masser af eksempler på reaktionære.
Jeg imødeser med interesse den dag hvor verden kan modtage et postulat, et tankeekstrem, med fornøjelse og som en spore til åndelig virksomhed, således at postulatet, ekstremet, aldrig vil kunne tages i dæmagogiens tjeneste.
Hvad mener du om et postulat som dette? DET ER IKKE ET SPØRGSMÅL OM GODT ELLER ONDT, MEN ET SPØRGSMÅL OM TID. Som du ved er jeg meget interesseret i Zen. Jeg skal fortælle dig en tanke, et citat fra professor B.B. Suzuki’s bog om ZEN: En gang vundet, evigt vundet, selv til tidens ende. Og dog er der i virkeligheden intet vundet, det, du har vundet, er ingen vinding, og dog er der i sandhed vundet noget i dette. Citatet fylder mig med fryd og giver mig et roligt forhold til livet. Zen er for mig det mest virkelighedsnære, samtidig med det mest uudgrundelige, igen livet som det er, fyldt med erfaringer og oplevelse
Den kristne religion er infantil i sammenligning med dette. Den kristne religion er en moral, ikke liv.
Jeg og Lisa og Esben ønsker også jer et dejligt produktivt nytår. Vi ville gerne besøge jer, men så må Lisa arbejde dernede og det er ikke let vi nar ikke mange penge tilbags. Kaninerne er fortsat en underskudsforretning. Din skuespillertilværelse er et godt påhit, bliv ved med det. Jeg tror og forstår det tiltaler dig og vil gerne høre mere derom.
Ha' det rart så længe.
Mange hilsner fra