1964-03-13

Jenslev d. 13/3-64

Kære Børge ,

Jeg affinder mig med tegningens placering på bagsiden, men desværre:

Ved du at min første formulering af fvk.’s sidste replik lød: Hver gang du har udspillet kan du gøre hvad du vil. Jeg forstår godt at Thøger reagerer mod dette. Hun forestiller sig mennesket som værende hæmningsløst hensynsløst på bunden. Imidlertid blev hendes formulering:-—— påtager vi os et ansvar. Her må jeg sige, jeg er ude af stand til at sluge den kamel. Jeg er imod dette propagandistiske islæt. Har Thøger mon tænkt på det skyldkomplex, den ufrihed, som er sætningens følgesvend? Har hun tænkt på at man egentlig udelukker det dristige forsøg på at komme skridtet videre, det skridt som skal foretages på trods af usikkerheden overfor dets konsekvenser? Er der tænkt på den militære konsekvens?

Ansvar og solidaritet er en, som Erik Knudsen udtrykker det, en foragtelig karklud, den stinker og kan bruges til at tørre op med, efter.
Det ville skildre var det herlige i at vi dagligt, i store og små ting, kontakter hinanden ved påvirkning gennem vore handlinger (også når vi ikke handler bevidst). Jeg har ikke lyst til at hæve nogen pegefinger. Jeg vil at unge et øjeblik skal konfronteres med den tanke, som de fleste udmærket kender, men overser, falder hen i mismod, opgivende, eller ta’r sig sammen og si’r systemet er sådan, det skal jeg sandelig udnytte helt og fuldt, (til egen fordel)

Vi glemmer at registrere det vi gør. Vi udelukker forståelsen, selvets udfoldelse, af det vi foretager os (eller ej). Vi muliggør følelsen af tilfredshed, mental balance.

Jeg sender også dette til Thøger.
I og vi kan så drøfte hvad videre hænder

Mange hilsener

Henning

Mand. d. 16 Bakkevej 33 a

[I hånden:] Hvergang vi har udspillet, påvirker vi vore omgivelser.
Hvergang du har udspillet, påvirker du dine omgivelser.