Henning Christiansen
1973-02-00
Sender
Ebbe Kløvedal Reich, Notat
Recipient
Document content
Awaiting summary
Transcription
Ved Stranden 16 . 1061 København K
Tlf. (01) 142840 Telex 19688 Giro 3780
NOTAT
Tak for Deres tilsagn om at tegne abonnement. Det har medvirket til, at NOTAT kan udkomme hver 14. dag fra og med den 2. marts.
Men selvom udgivelsen nu er sikret, mangler vi stadig mange abonnenter før vi har nået det mål, vi i sin tid satte os: 18.000 abonnenter. Først da kan vi være sikre på, at NOTAT får sådan en styrke og kvalitet, at det ikke bliver til at komme udenom - ikke engang for de store dagblade med den dårlige samvittighed.
Indtil nu har man forsøgt at tie NOTAT ihjel - så farlig mener man åbenbart, vi er. Det lykkedes ikke. Men har dog haft det resultat, at altfor få ved altfor lidt om NOTAT idag. Og at abonnementstegningen derfor går altfor langsomt.
Vi vedlægger tre girokort. Det ene er forsynet med Deres navn og adresse - og bedes snarest muligt benyttet til indbetalingen af abonnementsbeløbet, således at vi kan sende Dem NOTAT den 2. marts.
De to andre girokort håber vi, De kan finde anvendelse for blandt Deres familie, venner og bekendte. Der er mange, som endnu ikke engang har hørt om NOTAT - og som vil være interesseret i at tegne et abonnement.
Vi regner med Dem.
Med venlig hilsen
NOTAT’s redaktion
[Ebbe Kløvedal Reich]
Ebbe Kløvedal
P.S.
Januar/februar nummeret af NOTAT kan stadig købes i de fleste kiosker over hele landet.
EK