1978-06-02

Den russiske cikade

Majnat! Maskinen
stod brummende klar.
Da blev jeg med ét
cikaden var.

Skønt Moskva er langt
fra cikadernes land,
man altid dén sang
kende kan.

Midt i den våde
duft af syren
blev cikade og
flyvemaskine til én:

En blank og beruset
syngende krop.
Nu løfter cikaden
os langsomt op.

Lægger kurs
mod den gryende sol.
Jeg blunder i
min cikadestol.

Mærker ikke at
Asiens vind
kysser cikadens
durrende kind.

[Håndskrevet:] 2. Juni ‘78

Kære Henning + Ursula

Tak for sidst! Apropos det billede Henning tog af mig i flyvemaskinen. Jeg skrev dette digt, dengang. Det er ikke særlig godt, men det handler om det samme.

Kærlige hilsener,

Eske