1965-12-09

9/12-65

Kære Jan,

Ad sær omvej hører jeg at du ordet: nyenkelhed som stilbetegnelse om mine frembringelser. Det er meget uheldigt eftersom ordet hos digterne anvendes om det at ’omsætte’ almindeligheden, d.v.s. hverdagens enkle situation til digterens univers. Det er ikke hvad der interesserer mig. Derimod anvender jeg det enkle satsbillede til at fremmane oplevelsen af storformen, fordi jeg mener at det er det næste spørgsmål musikken må beskæftige sig med. Men hvis vi skal operere med ordet ny så er det nok snarere sammenstillingen nykonstruktivisme der er tale om. Man opstiller nogle spilleregler (som i den serielle musik) disse spilleregler skal være så overskuelige at tilhøreren ikke farer vild i kompleksitetens jungle men klart ser storformens udformning som et resultat af reglerne. I valget af reglerne ligger naturligvis et subjektivt ønske, det er det, tror man, bløde angrebspunkt på min idé om at undvige subjektiviteten under produktionsakten, men du ser vel tydeligt forskellen? Det er faktisk sådan at jeg tror jeg er den første komponist der kan høre sit værk objektivt allerede fra første opførelse, det er ikke mig men dog min vilje “som sker”.

disse ord fordi jeg desuden har tænkt mig at forære dig julegaver - er det ikke pænt af mig?
derfor, glædelig jul til dig og familie.