1969-02-18

18.2.69

Læserbrev

Så har DUMMEPETER været i gang igen!

Ikke engang en fredelig, situationsfornemmet filmskolebesættelse kunne løses uden at det legendariske politi skulle have fornøjelsen af at bære gutterne ud. Det er fantastisk at voksne mennesker, som politibetjente dog er, lader sig bruge til den slags. Men, det var altså den eneste måde dummepeter kunne løse problemet på.
De havde proklameret en uges filmkommune. Man ville benytte lejligheden til at vise at der er behov for andet end at fodre den kapitalistiske filmbranche med filmapparatur, råfilm og lokaler.
Jeg er skuffet over elevernes reaktion og konstaterer, at der altså er oprettet en filmskole for mennesker der går ind for den kapitalistiske filmbranches monopol og økonomiske fordele, de venter formodentlig selv at få en bid af kagen. De elever der herefter går på skolen høre til den kategori og man skal ikke vente støtte fra deres side til bestræbelser på at frigøre filmen fra kapitalens manipulationer og dermed støtte fra deres side til den uafhængige film og fildistribution. Så meget fandt man da ud af.
Ingen skal komme og sige at erobringen af filmskolen og proklamationen af filkommunen strider mod al hæderlighed eller at den skulle være kriminel. Det kriminelle ligger et helt andet sted. Helweg Larsen har ganske enkelt forsømt at ændre filmskolerådets sammensætning i tide, (Har han overhovedet talt med Lauritzen om spørgsmålet før nu?) han har ved sin forsømmelighed akcepteret at hans-jørgen nielsens artikel i Information (13.2.69) med sit kompromiterende indhold ikke kan tilbagevises og det er netop ved forsømmelighed og utilstrækkelighed information om hvad der egentlig er brug for, at vort karierepolitikersystem svigter. At Poul Hartling gerne vil ændre på situationen er al ære værd, men Hartlings og politikernes arbejde kan man overhovedet ikke skabe interesse om mere, det er ikke alene for sent, det er overføldigt. Samfundet vil splitte sig i interessegrupper, som løser deres egne problemer uden politikerhjælp. Mønternes betydning vil mindskes.
Men vi er kun på vej og må derfor sætte meget ind på at forhindre også de indirekte kapitalistprivilegier, fordi privilegierne har en hvis tiltrækning, som nu i filmskoletilfældet. Der er jo kasse at hente, her og lige nu, og eleverne ryster i bukserne ved tanken om at skulle klare sig uden. De vil dog langsomt opdage hvad ”privilegierne” koster. Det tror jeg at Lauritzen og f.eks. radiomedarbejdere som startede med entusiasme og en god portion idealisme vil kunne forklare lidt om. De er alle havnet i DUMMEPETERS hængedynd, og spil-

[s. 2]

ler dagligt deres roller tyndere og tyndere, ud i det tyndeste.

Henning Christiansen

Dagmarsgade 1 Kbh. N