Henning Christiansen
1968-12-9
Sender
Camilla Skousen
Recipient
ABCINEMA
Document content
Awaiting summary
Transcription
Kbh. d. 9.12.68,
ABCINEMA indkalder medlemmmerne til ekstraordinær generalforsamling onsdag. d. 18.12 kl. 19.30 i Den Eksperimenterende Kunstskoles lokaler, St. Kongensgade 101.
DAGSPROGRAM:
1. Forslag til strukturændring i ABCINEMA, baseret på et halvårsaktionsprogram. - Fremsat af Ole John, Jørgen Leth og Franz Ernst. Bestyrelsen udvides til lo mand. Der vælges ingen formand, men de øvrige 4 faste poster - produktionsleder, kasserer, udlejer og sekretær - bevares indtil videre (det vil sige indtil vi har råd til bl.a. at ansætte en administrator). Tanken med denne ændring er at sikre en løbende idediskussion. Det står klart for os at en sådan diskussion savnes. P.t. ser det sådan ud, at ABCINEMA udadtil har politisk betydning, men indadtil hersker der nogen forvirring. Vi vil gerne have entusiasmen til at stige et par grader påny og vi mener, vi har en ”helhedsløsning”:
A. ABCINEMA skal hurtigst muligt have et fast lokale med mulighed for fremvisning af 8 og 16 mm film, et lokale med en telefon som er åbent for medlemmerne døgnet rundt.
B. Vi skal have opbygget en 8mm afdeling med alle faciliteter (klippemuligheder, indspilning af lyd, kamera o.s.v.)
C. En professionel fungerende produktionsafdeling.
D. Et aktivt distributionsprogram med rigelige filmtilbud og nye former for filmpræsentation.
- Dette program skal gennemføres i løbet af et halvt år, og vi har en konkret plan til realisering af det, som vi vil fremlægge på generalforsamlingen.
2. Evt.
Med venlig hilsen Bestyrelsen
Camilla Skousen
sekretær