1965-10-00

Jeg skal i de kommende minutter beskæftige Dem med kompositionen: PERCEPTIVE CONSTRUCTIONS II men først skal de høre den klapsalve som efterfulgte uropførelsen af værket .... den er faktisk interessant i denne sammenhæng.

Det må siges at være et yderst ekspressivt formprincip der ligger denne 0-musik. En musik skabt af den enkle handling det er at klappe hænderne mod hinanden med en spontandynamik udsprunget af en større eller mindre begejstring. . . og formet af enkeltpersonernes dramatiske formfornemmelse.

fuld kraft

europæisk kunst har siden renæssancen haft sit centrum i humanistisk individualisme. Kunsten hviler på et enkelt jegs, nemlig kunstnerens personlige skaben. Den er jeg-udtryk. Denne grundholdning har også været bestemmende for den kunstneriske morfologi - herunder eller specielt den musikalske.

Jeg opstiller her nogle skematiske konstateringer om denne kunst kontra mit eget udgangspunkt:

DE ANDRE 0 MIG
Humanitet Anonymitet
Subjektivitet Objektive spilleregler
Ekspressivitet Information
Dramatisk form Afdramatisering
(gestisk musik)

Organisk form Mekanik
Kompleksitet Simplisitet

Uoverskuelighed Kontrolerbarhed
Postulat idé
Underholdning forskning

Følsomhed Rationalitet
Vitatilitet Precision
Roderi Klarhed
Mudder Kildevand

Dette er hvad Budda kaldte den
uendelige årsagskæde, men Budda
sagde også at den måtte man sætte
sig ud over.

Det har John Cage indset og arbejdet
sig ind i Zero eller 0, men vil man ud over denne o fornemmelse
kan følge mig og så ser det sådan ud