Henning Christiansen
1978
Author/Key figure
Henning Christiansen
Document content
Awaiting summary
Transcription
[Håndskrevet: Joseph Beuys]
MENNESKET?
”Der er ikke ret mange i Skandinavien, som kender Joseph Beuys”. Den sandhed var optakten til opfordringen om at skrive og fortælle om ham i PALETTEN. Der er for få der kender ham i Skandinavien og dog var han her flere gange og kender os og er ikke nær så mærkværdig for en nordbo – Nordmenschen – som for andre folkeslag, hvilket jeg vil bevise for mine nordiske brødre og søstre og børnene.
Joseph Beuys fødtes uden hat i Kleve, en lille landsby nær den Tysk-Hollandske grænse i det Nedre Rhinen med de lave strækninger, 1921, 12. maj. Voksede op med dyr og marker. Og i 1939 var han sytten år, hvilket betyder at han få år senere så sig selv ved styrepinden i et Stukasfly – gennemgik krigens rædsler – styrtede ned – blændet, kvæstet og dog kom han sig. Husker at tatarer hjalp ham op af en mose. Begyndte at studere naturvidenskab/ biologi i Wien, brød med studiet: ”Det var for industricentreret”, og blev billedhugger.
I Büderich nær Düsseldorf kan man bese hans krigsmindetårn. En tung germansk egedør. Bag døren, dinglende i en ca. 10 meter lang jernstang et skævt kors. Det er en udbombet kirkes tårn. Krigen var forbi. Ungdommen var forbi.
Langsomt blir han anerkendt og professor på Düsseldorfer kunstakademi. Dog uden (livs-)kontrakt. Alelrede da var han for kontroversiel for de tyske embedsmænd, d’herre professorer. I kunstkredse bliver han opfattet som tysk kulturs svar på amerikansk kulturs flygtigt skiftende kunstflop. Grundighed, (over-) teoretisk logik, en hævdelse af individets individuelle ret. En hjortefører. En Sokrates, en Lenin, en Don Quijote med modsatte fortegn under samme hat – et anti-menneske, en anti-kunstner – det er Joseph Beuys.
Varme:
Det er 30° varmt. Vi mødes i Aachen 1964 20. juni. Beuys går om bag sin Bentley-car, åbner bagagerummet og viser mig sin Fett-kiste. Fedtkassen stinker harskt, et blæver. Han ser på mig og griner. Det er mit første møde med Beuys og jeg undrer mig over den fedtkasse. Senere går det op for mig, at temperatursvingningens påvirkning af materialet optager ham. Det har en hel del med et menneske at gøre, den fedtkasse, Vi er gjort af et lignende stof, styret af andre love – der bewegte Isolator (bevægelige isolator), udstyret med Bildkopf, (billedhoved) og Bewegkopf, (bevægelseshoved).
[Håndskrevet: Mennekes ->] Kulde:
Det er 30° kulde [(lidt overdrevet)] i Düsseldorf 1966, 15. december. I galerie Schmela, (den gamle butik), opfører Beuys, Bjørn Nørgård og Henning Christiansen MANRESA. Her fremstiller Beuys det halverede kors. Venstre side filt-
[s. 2]
2
Højre korsside er filtbeklædt. Venstre del af korset er ikke synlig. Din egen billedgenerator, dig selv, former den imaginære korshalvdel. På midtpunktet holder Beuys en tallerken op med et lerbrændt menneske udspændt som på korset. Korset er tegn for menneske. Punktet er ”tænkningen”. Det hele er meget ligetil, men alligevel, skulpturen er fremmedartet. Beuys angriber os fra en ny vinkel. Vi skal tage stilling til hvad et menneske er for noget.
Et induktionsapparat hvæser liv i venstre halvdel, giver impuls til tænkningen. Over højtaleren taler Beuys fra Fluxus:
Hier spricht Fluxus/ /Fluxus
Nu ist Element 2 zu Element 1 heraufgestiegen
Nu ist Element 1 zu Element 2 heruntergestiegen
n ist der Schnittpunkt dreier Strahllinien
eins Plastik
zwei potentielle Arithmetik
oder auch eins und zwei integriert
und Elemnt 3
Fettecke
Filterfettecke
Filzecke
BRAUNRÄUME
På båndet lyder hans stemme fjernt, som fra en anden verden. Det afsluttes med ordene:
Auch zu Dir fliege ich MANRESA……..
Menneskets evige søgen er her på ny fremstillet. En Ikaros. En mand på rejse. ”Wo gehen Sie hin?”, spørger en kvindestemme: ”Thorvaldsen museum”, svarer Beuys.
Der er tale om en ny ENERGIPLAN, som nok kræver en nærmere forklaring, selvom det kunstneriske udsagn, den hemmelige nøgle, er en del af hele projektet MANRESA’s forunderlighed. Jeg har selv dengang diskuteret det med Beuys og vi fik udlagt det således i en tilnærmelse:
n er 3 stråleliniers snitpunkt, skal ikke opfattes som uendelighed, men som mulighed.
1 er plastik (skulptur) – 2 potentiel (potens) aritmetik, eller begge.
Nødvendigt for at alt ”stemmer” er, at element 3 er til stede.
Forvandlignen fra fedthjørne til filthjørne sker over filterfedthjørne. Filthjørne fører direkte til brunrummene. Et muligt brunrum er Thorvaldsen musæum og herfra: MANFRESA.
Bjørn Nørgård udlagde MANRESA således hin kolde decemberaften: Han maser sig frem på gipsfødder. Hver fod i et gipsvandfad og så afsted. //
En kold hare, en død hare bringes til live af Beuys. Han binder lange stylter på dens ben og hjælper den med at vandre. Varmen overvinder kulden.
[s. 3]
3.
I sandhed et mærkværdigt syn at se Beuys stolpre rundt med haren, der i live springer så let og hvis flygtige væsen genskabes. Varmen overvinder kulden ved hjælp af menneskets generator (skaberevnen). Haren dukker på det tidspunkt, omkring 1965, ofte op i Beuys’ ”DEMONSTRATIONER” I København opføres EURASIA 32. sats. Her sendes haren på stylter ud over Europa/Asien. Fra samme tidsrum stammer det berømte billede af Beuys under demonstrationen: Wie man dem toten Hasen die Bilder erklärt – Hur man förklarar bilderna für den döda haren. Beuys sidder med ansigtet dækket af bladguld og forklarer billederne for den døde hare. Han har den på skødet og på foden har han en jernsål. Han forklarer billederne og bliver selv billede på det guddommelige ved mennesket, dets evne til at udtrykke sig [// <- Mennekes ]
DEMONSTRATIONER
Beuys kalder sine aktioner, happenings, opera, teater etc. demonstrationer. Det er ganske enkelt fordi han ønsker at vise folk noget, at lære dem noget, direkte demonstrerer noget for dem.
Måske kan man her på dette sted give et indblik i Beuys’ ”demonstrationer” ved kort at beskrive HAUPTSTROM fettraum/HUVUDSTRÖM fettrum, som jeg sammen med Beuys opførte i marts 1967 i Darmstadt i galerie Dahlem i Ahastrasse 7, selvom det at indkredse og klarstille HAUPTSTROM kan kaldes halsløs gerning. Begrebet er så åbent som FLUXUS, men har noget fremadskridende mod et mål i sig, et udefinerligt, men et godt.
I selve begrebet ligger kim til DEUTSCHE STUDENTENPARTEI, en Beuys-opfindelse, som senere blev virkeliggjort. Det drejer sig om at samle de uprøvede kræfter til en fornyet anstrengelse for at komme videre – hente resourcerne frem!
und in uns… unter uns… landunter
at bore – at rode – at trykke – at presse -
udstråle mod højre – udstråle mod venstre -
stråle opad – stråle nedad – at sigte – at sende
HAUPTSTROM, en flod af ideer æder sig ned i landskabet.
Sådan som rummet i Aha Strasse så ud, mindede det om et børnelandskab. Margarinevolden var ca. 7 cm. Høj. Alt foregik på det frie gulv. Beuys lå, knælede, hoppede, stod. 70 cm. var det højeste punkt i HAUPTSTROM. Gulvplanet lokkede ”barndomsmindelser” frem, som Beuys udnyttede for at meddele os sin HAUPSTROM-opfattelse, bl.a. et direkte forhold til omgivelserne.
Indenfor de 10 timer, så længe varede opførelsen, foregik alt i en intensiv og lukket atmosfære. Tilskueren var overladt til sig selv, Beuys intenst beskæftiget. Et prøvende forhold til omgivelserne opstod. Undrende så man sig selv gennem Beuysspejlet – Beuyshandlinger.
Den gule margarinekreds fyldte rummet. Margarine er et fedtprodukt. Fedt
[s. 4]
4
udløser bevidstheden om det animalske. Henvender sig uden omsvøb. Fedt berører uden tvivl dybtliggende psykologiske lag i os, skaffer direkte forståelse, uden at det forståede danner logiske sammenhænge. [Det kaotiske.]
”Det er en ö ö – tilstand.” (et Beuysbegreb) …… bjerg,d al, steppe, ørken, mark, hav, flod, er selvfølgelige billeder for vor associationsevne. En instinktiv viden, en instinktiv klarhed sætter os i en ny situation, vi havde glemt – (Ny dog glemt). En situation hvor status og refleksion i et glimt trænger sig på.
SKULPTURØSE SKULPTURER
Beuys har generøst skabt et ocean af skulpturer. Af træ, af kobber, af jern, af mønje, af bivoks, af honning, af fedt, af filt, af blod, af blomster, af gaze, af knogler. Et ret begrænset materialeudvalg i virkeligheden. Økonomi i materiale er ham en specialitet. Grundlaget for hans æstetik. Skulle jeg præcist sige, hvilken skulptur af Beuys der var mig vigtigst, ville jeg først være i tvivl, for der er mange vigtige, men så ville Grauballemanden tone frem og omslutte samtlige Beuysskulpturer med sine jernribben, sin fortidige skvulpen i jordmasserne sin utrolige elektriske kraft, der rækker tværs gennem århundreder og videre ud i årtusinder, sådan som Beuys netop i skulptur har beskæftiget sig med evige problemer, hvorimod den levende Beuys med sine demonstrationer placerer sig højst nutidigt og derved kommer i karambolage med hele samfundsmaskineriet.
Ich versuche Dich freizulassen ….. (machen)
Jeg forsøger at udfri dig.................. ( gøre )
Februar 1969 stillede Beuys og jeg op til tærsk i West-Berlin i det fornemme akademi der künste med ovenstående åbenbart yderst provokerende koncertprogramtitel. Vi spillede flygel og violin efter et herligt sauarkraut/surkål-partitur. Koncerten varede ti minutter, så var fanden løs, jeg spillede fortvivlet videre kæmpende mod en fed vandstråle fra salens brandslange og publikum entrede scenen og væltede klaverer ind på scenen. Der var ordentlig knald på. Beuys hentede en fejekost og begyndte professionelt at feje scenen ”sauber”. Da kampen havde bølget frem og tilbage i en halv times tid kom en diskussion i gang om kunst og politik. Koncerten begyndte kl. 23 og diskussionen varede til kl. 7 næste morgen. Studenterne havde hele dagen været indespærret af politiet på universitetsområdet fordi en hr. Nixon besøgte West-berlinerne, så et var et ordentligt tryk der skulle tages af kedlen før vi fik fornuft i foretagendet. Der belv udfriet ved at øre. Mød anti-kunst greb vi dybt ind i den politiske virkelighed.
DEUTSCHE STUDENTENPARTEI
Düsseldorf anno 1967: Hatten svæver gennem luften, ned gennem Luegallé over Oberkasseler Brücke, til højre mod det pompøse
[s. 5]
5
kunstakademi, head Akademi Flur, ind i Raum 20, hvorfra den hvirvles ud i samtlige tyske aviser med den henholdsvise grundsyn: Beuys er latterlig – Beuys er farlig – Beuys vil os noget – og andet forvredent.
Hatten der svæver? Helt praktisk har den den funktion, at hjernen holder en konstant temperatur uanset kulde eller varme udenfor og det skulle give vindingerne de bedste arbejdsbetingelser.
Beuys er ankommet til de ugentlige ”Gespräche” og det er ”Das Denken” – ”at tænke” der står til diskussion. Med strube og stemmebånd skal begreber dannes, bearbejdes. Man kan sågar kalde det akademisk skoling. Logisk og klar. Det har ikke noget med kunst at gøre, men handler om et fremstød for begrebsdannelse. Disciplinering af tankeredskabet. Selv betragterhan sig som ”snoren i kandissukkeret”, en katalysator, en tankens driftmiddel. Han lægger megen vægt på at uddanne sine elever til gode lærere, ja alle mennesker burde være lærere fordi, som han sagde: ”Mennesket må selv være det ideelle akademi”. Ud af disse samtaler sprang ideen om at starte DEUTSCHE STUDENTENPARTEI, det var et anti-parti med grundtesen: At mennesket er sin egen magt, fordi mennesket er:
Krummer af rummet
krummer af tiden
Generator
Fremstiller af tid
Fremstiller af overtid
Generator
generator
Fremstiller af rummet
Fremstiller af modrummet
Generator
Fremstiller af substansen
Kontingens
Koordinat
Impuls
Felt
Quante
Årsag
(Kvantum)
(Virkning)
Energi
Materie
Kausalitet
Komplementaritet
Determineret
Udetermineret
[s. 6]
6
Dimension
Tilsynekomst
Ikketilsynekomst
Fremstiller af sandheden.
Det er muligt at opsætte en teoretisk formel for disse betragtninger om hvad et menneske er for noget. Den kommer til at se således ud:
MENNESKET
Yderligere teoretiske betragtninger vil jeg her undlade, men Beuys’ videre arbejde giver nøglen til forståelsen, han bliver selv en levende formel. Det er i øvrigt en vigtig ting ved Beuys, at han selv med egen krop fører bevisførelsen for sit idekompleks.
Efter grundlæggelsen af DEUTSCHE STUDENTENPARTEI, et lille kunstfunderet parti dog ”det største i verden”, ikkemindst fordi de fleste medlemmer er dyr. Et anti-parti der forsøger at råbe de skabende kræfter frem hos almindelige mennesker, startes ORGANISATION AF IKKE-VÆLGERE, for fri folkeafstemning. ”Hovedproblemerne er partierne selv”. Partierne arbejder ikke for folkets egentlige interesser. Folket kan selv arbejde for sine interesser. Derfor: OMTÆNKNING. Det direkte demokrati.
På DOKUMENTA 5 i Kassel, ”ohne rosen tun wir’s nicht”, og overalt hvor Beuys møder mennesker går han i diskussion, han er det omvandrende ”FRI UNIVERSITET”. Han taler imod statsdannelsen. For den fri kunst. For udvidelsen af kunstbegrebet. Siger, at kunsten er en social skulptur. Kunsten hænger ikke længer sammen med kunstmarkedet. Kunstbegrebet er indeholdt i ethvert menneske og kunsten skal bevæge sig ind på alle spørgsmål i de menneskelige sammenhænge. Kunsten skal leve i de menneskelige sammenhænge. Kunsten skal leve i menneskene. Være den skabende impuls.
”Kunsten er en social skulptur”, altså politisk overordnet? Beuys’ arbejde, hans ønsker, hans vilje, hans indsats går på dette kontroversielle område i ring. Man konstaterer, at egentligt politisk arbejde er skabende i Beuys’ forstand. (Men der er unægtelig gået mus i e nuværende politiske partiophobninger:::::: Musefælde :::::) For egen økonomi vil jeg tilføj, at man yderligere må konstaterer, at mennesket (paradoksalt) kun kan organiserer sig frem til den fuldkomne frihed (Ikkevælgerorganisation?) og her er der tale om en hyperdifferentieret frihed, også i Beuysånd.
Beuys’ politiske kunstarbejde r yderst tankevækkende i forbindelse med de nuværende vesttyske politiske forhold og dermed vesttyske marks økonomiske indflydelse på WEST-VERDENEN, den kapitalistiske.
ANTI-ANTI
I Beuys skulpturelle arbejder fra 50-erne og frem, ligger grundlaget for den store indflydelse han i dag øver på vest-tysk nykunst. Alene masede, muklede, puklede han sig frem gennem probemerne. Tegnede, filosoferede
[s. 7]
7
modelerede han. Udtænkte projekter, brugte sig selv. Erfarede. Æstetisk er han suveræn. Den skønhed han åbner for er af fundamental omforandrende karakter, men stadig, stædigt menneskelig. Alle hans anti-anti-skulpturer er i balance med omverdenen, både abstrakt og konkret. Der er tænkt, der er formet. Mennesket bliver mer menneskeligt gennem denne proces og derfor er han i menneskefjendske omgivelser rykket i fokus og derfor forandres tænkningen
FORANDRING IKKE FORBEDRING er hans motto
Mennesket blafrende frihedsflamme varmer stadig
men bålet fanger også Beuys
Mennekse
Mennek
Menneskets blafrende frihedsflamme varmer stadig.
[Håndskrevet:] Henning Christiansen
Paletten 1, 1979
Göteborg, s. 16-21.