1968-06-24

Anmeldelse

BELLA ITALIA
VIVA ITALIA

Bjarne Jes Hansen i Bella Italia. TDLPS 7801.
Forlaget TIDEN

Poet - komponist og sanger Bjarne Jes Hansen har været på rejse i Italien og på god gammel fortællervis, beretter troubadouren, på sungne vers, det dansk pladepublikum om sine indtryk. Det er rejselitteratur på plade.
På markedsgøglermanér stiller Bjarne op på plademarkedspladsen, drøner e(…) vældigt gongslag af, samler opmærksomheden omkring sig og så går det løs med en fortælling om Napoli, hvor musikken henfører os til Europas sydlig(…) himmelstrøgs nutidige folkeliv.
Der er en hel del mere realisme i skildringen, end den vi kender fra tidligere så populære rejsebogsforfattere, som f. eks. Hakon Milches, eksotiske opgejling.
Forbannede ulykkelige Napoli. ”I det fjerne syder vulkanen i sit krater”. Det er dagens Italien med prostitution, smugleri og kølige paladser omgivet af elektrisk hegn - Det hele indfanget i pladens første nummer, som o(…) italiensk/dansk popstil. Der er dog ingen italiensk sentimental længsel i sangen, den er nordisk nøgtern i sin bedømmelse af de faktiske forhold.
Men Napoli har nu fået kommunistisk borgmester og sangen slutter derfor m(…) et oprigtigt håb:
”Men Napoli syder og gerer
fra bunden vokser vinranker op
i de højere sfærer
og går det som zigeunerspåkonen spår
så bliver høsten frodig i år”.
Hvad er en plade om Italien uden en serenade? Det er da en selvfølge, og her får vi ovenikøbet en ”Serenade til Maria”. I Syditalien gifter man endnu unge piger bort til ældre velhavende mænd - ja, tænk engang, og i EF-regi slås man med italienere om, hvorvidt uægte børn skal have understøttelse, som ægte børn får det. Italien er et land der døjer med at møde nye skikke. På pladen akkompagnerer guitaren selvfølgelig, som den har gjort det i århundrede, den unge fortabte elsker, Bjarne Jes Hansen:
”Maria, hvor skal du hen - åh, min Maria blir forført”.
Fornylig var jeg (HC) i Vest-Berlin og der så jeg en tyrkisk gæstearbejders udstilling i Kreuzberg-kvarteret. Mindst 10 af billederne skildrede ham selv, siddende i en togkupé med skiftende slægtninge vinkende farvel til ham fra perronen. Derfor blev jeg stærkt grebet af BJHs næste pladesang: TOGET. Den handler om de syditalienske arbejdsløses deportation til nord – ”Dodi fra Catania tar afsked med familien" - forbandet være de der

[s. 2]

2 BJH

tvinger mennesker i ulykke.
Toget dunker afstod i ubønhørlig rytme - det går som på skinner til Saarbrücken på rejse efter lykken. “Lykken er at være tyske herrers kastebold”. Melodien er en rigtig Chaplin-melodi. Et lille suk. Bjarne
Hansen burde lærer at bruge sin stemme mere varieret til plademediet!
Men så kommer Pernille Hansen og synger: Fremmed - Med en smuk drømmerealistisk melodi af Anders Dohn. Ren - ægte - kraftfuld - følsom. Sådan er de to næste sange med hende til meget fine tekster af BJH. De er klogt at lade Pernille Hansen synge dem. Hun synger Cecilia helt alene uden akkompagnement. Det er nok den sang, der gør det største indtryk på een, første gang man hører hele Bella Italia. Det er godt, at der er noget der er bedst. Cecilia er en folkevise, med en tekst som kendes i forskellige versioner i Italien. Den handler om en pige, der sover med generalen for at få sin elskede partisan fri - næste morgen er han
fri - Cecilia hører tre korte skud.
Bedraget kender Italien alt for godt.
Næste fortælling: KORSET - Religionen er for en nordbo i Italien genstand for stadig undren. BJH undrer sig også over katolicismen, der får folk til at slæbe sten og cement op på et utilgængeligt bjerg, hvor de bygger
et kors, som kan stråle over hele egnen. Blokfløjteklang er skjønt anvendt til at antyde kirkens indflydelse, den er så naiv så helt uskyldig, blokfløjten altså. 4 mand faldt ned fra en klippe og styrtede i dybet med korset i favn.
Næste pladeside starter med fed Italienrock - turistens raseri over alle strejkerne. BJH vil havs os til at forstå baggrunden. Den går derudaf med corni-music, italiensk spagetti-glamour-kaffebar-musik med et umiskendeligt Bjarne Jes Hansensk vitalius, krydret med Ole Thilos naturtro arrangement. Det er et mægtigt dansenummer - brug albuerne.
Sorgens år minder melodisk stærkt om ”Balladen om Toktogul” fra BJHs sidste plade "EN KØN FAMILIE” og den varer da også over 5 minutter. Den har danseomkvad - mio amore - min karlighed - om italiensk familietvang - et dødsfald - et helt års sorg - ingen kærlighed - ingen fest for unge mennesker - sorgens år -uden glæder. Pigen kalder i det fjerne. Det er en hyldest til det italienskvemodigt sentimentale, sådan er sangen, sådan er melodien. Men-trods alt er det også her en tradition under ændring, det afspejles her. Vi ”nordboer” kan ikke lide at ”de døde tager de levendes liv”.
VIVA RIVA - fodbolden er i luften. Professionel fodbold i Italien. Pengefodbold - fodboldstjernehold. Det er kapitalens lykkefodbold. ”Milliarder ryger i lirekassen” og fodboldstjernerne betales, så det leder
tanken hen på 1700-tallets højt berømte og betalte kastratsangere. Svindel i pengefodbold, det er også Italien og snart Dan-

[s. 3]

3 BJH

mark - vi har noget at lære og så er der fodboldkamp i musikken.
SEVESO har plaget os alle. Et uhyggeligt forureningssymbol. BJH fortæller om Magdalena (hende der hjalp jesus), som uskyldigt, men gravid, spiser en forgiftet melon. Et stykke Italien, der fløj ud over verden med fede overskrifter. En smuk sorgfuld begyndelse og en melodi, der vækker medlidenhed med menneskeofret.
Det er rigtigt set af BJH, at vi har brug for on beretning om Italien. Et samfund under ændring, med store problemer, som kun socialismen kan løse. Det er ikke så mange af melodierne der er direkte iørefaldende, sådan som det ellers er på en BJH-plade. Det skulle lige være ”mio amore”. Til gengæld er der masser af god musik og det er en musik fuld af billeder. Det er en rejseskildring i musik.
En ting mere. Flere af numrene er, hvad man kunne kalde Avisnumre, aktuelt nyhedsstof behandlet originalt og det gør pladen til et historisk tidsbillede om Italien 1977-78. Troubadouren Bjarne Jes Hansen har leveret noget virkeligt nyt - en ny pladegenre.

Henning Christiansen