1981-03-02

Forum für normale Gedanken

I en tid hvor opsplitning mellem mennesker i grupper, er fremherskende, en kamp på ideologier, en kamp mellem regioner, altså en kamp på åndeligt og materielt plan, kan det være svært at holde dampen oppe i kampen for en hensynsfuld medmenneskelighed baseret på en forestilling om et fælles behov på trods af besværlighederne. Et fælles behov, som indebær akcept af forskellighederne, som igen tilsyneladende bær ved til bålet eller trækker frontlinier op, ofte nærmest leget frem af folk, for hvem den permanente splittelse er en stabiliserende faktor for egne behov, legende smart. Så er der vel ikke andet at gøre end at søge ind til fællesnævneren f. eks. At mennesket er "der bewegte Isolator”, et maskineri med de og de funktioner, et naturdyr, som er sådan og sådan, et begrænset, et afgrænset område, med den indbyggede egenskab, at det ikke vil akceptere det. Et besværlighedens udgangspunkt - som man gud bedre det, selv er del af. En brydsom cirkel, vind og skæv, men alligevel en cirkel, en ny rundtur hvergang.
Ethvert forsøg på at rette cirklen ud er dømt til at mislykkes og er derfor tåbeligt, altså pas på ideologen og akcepter afstandene, måske kan man opnå en del ved at krydse cirkelbanerne d.v.s. kontakte, tale, påvirke: Puffe, støde, støje, udveksle synspunkter, afdække skjulte operationer, skrive sig fri af alle nedrighederne, blive klogere på dit og dat, men det indebær permanent forsvarsberedskab og kan vel ikke i det lange løb være så pokkers interessant. Når mennesker laver noget sammen, sker det ofte at afstande forsvinder, som dug for solen (Cirklerne gnider sig ind og ud mellem hinanden), men det er ikke nogen naturlov, det kræver kultur at samarbejde og kultur at bryde et dårligt samarbejde. Grønlænderne burde have et stort smykke af Ruhrområdet, med fine kul, i stedet for fisken....eller man kunne jo også sende kul

[s. 2]

gratis derop i kulden plus andre gratis varer, afsted med det i bytte for fisk, fiskebytte, man kunne også give dem lidt magt hos os ved at forære grønlænderne DREI SCHEIBEN HAUS i Düsseldorf med råderet over betalt personale, det var da ikke for meget. Den med at vi skal have penge for det, er alligevel ikke holdbart for tid og evighed. Moral og fornuft er to godt slidte begreber, som kun kan fornys ved viden. Den med at alt er relativt er kun en undskyldning for manglende viden, alt er nemlig ikke relativt. Hvorfor er staten Israel ikke anbragt i Bayern? Men kombinationsmulighederne er mange, men det er vel netop en af menneskets fantastiske egenskaber at kunne kombinerer.... send alle fremskridtsamerikanere på ferie i det Caribiske hav....så vi går vel ikke helt galt i byen ved at satse på kombinationsevnen også for fremtiden, så far vi brug for al den viden der er ophobet på lossepladserne til andet end at bekrige hinanden.
Forestillingsevnen er ligeså vigtig. Den har ofte været en bremse (BISUMMEN) for menneskeligt fællesskab, har affødt mistillid og mistro, men så sandelig også udvidet vore muligheder både teknisk og filosofisk. Pudsigt nok er den egenskab forbundet med en hvis træghed, det synes svært at fa nye forestillinger til at gro, navnlig i urtepotten, dem, den nye forestilling, er der kontrol på og kommunikationen er, trods store fremskridt på området, (krystalapparatets høretelefoner er afskaffet) endnu for svagt et led, det giver god plads for utopier og mystificering, eller som vi siger det på dansk RÆVESTREGER......det gør det hele så besværligt.
”Der var en halvgammel mand, som talte æstetisk og blev drevet frem af en ung student, der syntes kløgten selv. “Jeg siger som Shakespear: “No, no!”, sagde den gamle, - for han kunde citere. “Han sagde vel også andet?“ svarede den unge student.” (H.C. Andersen)
2

[s. 3]

Det er det rene vrøvl!! man kunne også kalde det "Konrad Lorenz", i hvert fald set udefra, fra det danske land, ihvertfald er det fantastisk, hvad der går over "Die Schaubühne" hver dag i TV-avisen (Fernsehnachrichten), som digtet af forfattere på størrelse med Alexander Dumas eller Victor Hugo – Det er så spændende som "Greven af Monte Gristo" og så er det virkelighed - eller næsten da - i skånsomt udvalg - med nænsomme hænder på skrivebrættet. Og dertil kommer min store fjernsynsfader (speakeren) eller fjernsynsmoder (speakerinden), Håret strøget, roben sat....dramatik for alle licenspengene.
Men - det er skam en del af vor virkelighed:
Søren Kirkegaard: EN FORFØRERS DAGBOG
Never mind: Vor fantasi næres, billeder fløjter afsted og levner ikke vore egne billeder tid til at trænge igennem til os selv. Hvirvler, dansende på nethinden, de vidunderligste forestillinger om mord og brand i fjerne lande ind i hjerneboxen, forstørres op til unaturlig størrelse, højere end solen og dybt nede, frygten:

3

[s. 4]

Fornuftens pris er ikke høj. Frihedens pris derimod, er det tåbeligt at betale. Hold venligst op med al den frihedssnak – det bliver bare alt for indviklet. Fornuft skal der til! Luft skal der til!
De blå øjnes fryd, - de brune øjnes smil – de grønne øjnes glimt – de grå øjnes sø – de blå øjnes smil – de grønne øjnes sø – de brune øjnes fryd – de grå øjnes glimt.

[I hånden:] Oder mit anderen Worten: Wir brauchen in die achtziger Jahren wieder ”Der Hessische Landbode” um weiterzukommen.

[s. 5]

Sådan som i digtet "KREDSLØBSFORSTYRRELSE" beskrevet, er der mange som føler situationen - nu. Ofre for den ’’europæiske dynamik" - brændt sammen af alt for mange krav ( egne og andres ). Den "europæiske dynamik" må forvandles, umfunktioniert werden. Men dennegang ikke noget med "Østerlandsk filosofi", for arbejde skal vi, en ny samhørighed må opstå af nødvendigheden, ( Et godt udgangspunkt; Nødvendigheden). Samfundstæppet muss verfilzst werden. Pengemagten må brydes - overskydende penge destrueres, som af Beuys foreslået. Vi kan ikke have alt det rentesrenterod,
"At handle med penge er ligesom at handle med sukker", sagde en dansk sparekassemand og fik svaret: "Jamen, sukkeret er da også altfor dyrt". (Sukkeraktier er nogen af de bedste aktier i Danmark). Den uheldige sparekassemand havde lært det i livets skole og den daglige avissprøjte støtter ham skam. Børsnoteringer og valutakurser er en kunstart helt for sig selv. "Betal hvad du skylder" - " Ja, hvis du levner mig mulighed for det " - Arbejdsoverenskomster med relative garantier. Momsudhuling. Skattepolitisk stramning - finanspolitik - arbejdsløshedsstatistik, der ikke holder stik – manipulator-korrumpator, brudte løfter, brudte mennesker.
Alberthall, det populære koncerthus. Leverandør af åndfuld lystighed, europæisk kunstmusik. Digtets forulykkede mand, var der, men det hjalp heller ikke. Et menneske skal have fornuft i sin arbejdsdag og så i Alberthall, men ikke omvendt. Sikkerhedsnettet ligner en arbejdsløshedsunderstøttelse – dur heller ikke. Man bliver tom i blikket af lediggang. Træt, udslukt stirrer hun ned deroppefra, efter at have været talt ned til nul. Alt for mange trætte ansigter, alt for mange tomme smil, alt for mange smertende rygge. Forkert arbejdsstilling, forkert arbejdsrytme, for lidt mening med det hele.

[s. 6]

RASTPLATZ BITTE SAUBERHALTEN - wie net. Diese bitte steht überall auf der deutsche Autobahn. RASTPLATZ BITTE SAUBERHALTEN dort wo der Bürger allein ist, probiert man (Das Gesellschaft) mit eine Bitte, appellerer til den enkelte om hensynsfuldhed for andre, dem der kommer bagefter - det koster så lidt. Det er kultur, at efterkomme det bitte.
DIE FINANZEN BITTE SAUBERHALTEN - wie net. Sådan et lille pænt skilt foran industri, bank og finansamt (skattekontor) var ikke af vejen. Men se til om det hjalp. Papir flyver der om ørerne på os. Love og forordninger, pantebreve, aktier, obligationer, veksler etc....Vi kan i dag få lov ti at kikke selv i store firmaers regnskaber - vaskeægte regnskaber, vantætte regnskaber. Men når man ser f. eks. på det milliardoverskud olieselskaber EXXON fremlægger, hvordan kan man så anvende ord som SAUBERHALTEN og det lille BITTE. Det hjælper overhovedet ikke. Det kan man vist ikke kalde kultur. – det regnskab
Penge er ellers noget meget enkelt og lige-til. Udtænkt som et udmærket byttemiddel for varer og andre ydelser i al almindelighed. Kun ved sælsomme manøvre, manipulationer, bliver penge mærkværdige. Uransagelige som Herrens veje. På det område er vi blevet selvædende virtuoser. En dygtig mand kan æde sig selv op til flere gange før det bliver opdaget. Andre bliver ædt ved første rokering, de når ikke engang ned på skakbrættet igen. Penge er en morsom leg med alvorlige konsekvenser. Ja, der er noget infantilt ved penge. Der er ikke længer nogen udvikling forbundet med penge. De bremser aktiviteten. Stopper tanker. Holder igen på tilværelsen. Løber ud i sandet. Hvisker til vinden om fordums dumhed. Penge fortæller om børn der endnu i dag dør af sult, skønt der er mad nok. Penge drømmer om at finde den store sørøverskat, gulddukaten, der dræbte helte, som u ikke er helte mere. De tog guldet og gav os guldet igen, skrive Pablo Neruda. Hr. Penge er en person vi ikke længer kan have rendende frit rundt iblandt os. Hr. Penge er en amokløber. Hr. Penge er blevet en utilregnelig person. Maser sig frem. Tramper frugttræer ned. Hr. Penge har drukket for meget blod. Er beruset.
DER MENSCH BITTE SAUBERHALTEN. Med Hr. Penge ved rattet går den ikke længer.
Mit der Autobahn kommt man nicht weiter.
Penge var engang et fornuftigt byttemiddel

Hvor mange bagtanker skal man have i vore dage, for at blive regnet for en ærlig mand? idag?
 
[s. 7]

BIENENKÖPFE
Det kan naturligvis være vanskeligt at tale om "normale tanker". For hvad er egentlig det normale? Det er f.eks. ikke hvad over 50 % af menneskene tænker. Det er nok mere givende at se på overenstemmelse mellem forestillinger og muligheder, som den skabende proces jo også er underlagt og samtidig være klar over, at man kan komme ud for endog meget store overraskelser, hvad angår det muliges kunst.
Hvem skulle have troet at Beuys’ kunstneriske aflejringer skulle får den betydning for menneskets tanken, som det er tilfældet, men sådan går det når en hel flok mennesker styrter i een retning f. eks. den teknisk/videnskabelige og derfor efterlader et tomrum (HAUPTSTROM), som den der har blik for det og kræfter til det kan opdage og bearbejde og dermed tvinge det ”åndelige førefelt” til at standse og besinde sig. Det er den proces der er i igang med XNXK DIE GRÜNEN og iøvrigt med græsrodsbevægelser rundt om i vest og øst. Denne proces er både vestlig kapitalisme og østlig socialisme del af.
Det er et bredt felt vi mennesker har at arbejde i, Der er nok at se til og det går næsten altid galt, når vi fokuserer blindt på enkelte punkter og sætter alle kræfter ind der. Vi opnår naturligvis store resultater, de resultater vi vil se, ved at arbejde i fællesskab i en bestemt retning, men der er også gået meget tabt, gået meget skævt, når resultatet bliver gjort op. Der består altså en fare i fællespsykose, som kan give sig helt grelle udslag (f. eks. krig).
Det normale har altså følgelig ikke noget med et "flertal" at gøre. Det normale er snarere: BEVÆGELSE. Ustandselig bevægelse, søgen, arbejde, udvikling. Vi er ikke statiske inden for vore "muligheders ramme". (Vore muligheders ramme kan udvides, den psykofysiske balance skal blot være tilstede).
Hos Beuys er der en fantastisk udvikling fra hans "Ulyssestegninger" til arbejdet med DIE GRÜNEN idag. Det har allerede vist sig, at det ikke bare er Beuys der har fornemmet, at der er behov for en radikal omlægning af menneskets kurs, hvis ikke vore landvindinger skal kvæle os. Som kunstner har han fornemmet og klart i sit arbejde givet tanker udtryk, som var latent tilstede. Og det er det store ved mennesket, at det kan ske.
Vi oplever idag et Vest-tyskland, hvor en udvikling er sat igang, som vi kan vente os meget godt af, hvis signalerne bliver rigtigt opfattet, og selvom det gamle mentalt skadede Tysklands bastioner endnu holdes, så er besindelse BESINDELSE alligevel et meget væsentligt træk i tysk politik af i dag.
Måtte HONNINGPUMPEN komme ordentligt igang (Det ville glæde bl.a. Tyrkerne).
Vende og dreje ordene - Das Denken - Verwirklichen.