Menu

Henning Christiansen

1968-12-09

Author/Key figure

Axel Borup-Jørgensen, Lissen Dirckinck-Holmfeldt

Document content

Awaiting summary

Transcription

d. 9/12-68

Referat af bestyrelsesmøde i DUT d. 30/11

Tilstede var: Ib, Pelle, Per, Bent, Peter, Ingolf, Henning og Axel
Afbud fra: Gregers, Knud F, Svend Erik, Poul og Mogens.

ad p. 3 Peter gjorde rede for forhandlingerne med Arte vedr. operatournéen. Forslag fra Kjeld Hansen om at komponisterne rejser ud i forvejen og orienterer om sine værker. Man enedes om at der forud for tournéen burde laves båndoptagelse af operaerne til dette brug. Peter anså dette for muligt, da værkerne allerede foreligger.

ad p. 1 Ingolf gjorde rede for forhandlingerne med Wilhelm Hansen (WH) vedr. DMT:
WH villigt at udgive bladet (med de økonomiske belastninger der deraf følger) som en ren prestige sag, og uden at øve nogen indflydelse på den redaktionelle linie.
WH foreslår at søge et samarbejde med MPF, gymnasiesanglærernes forening og Dansk Sang (WH ville dog være interesseret, selvom et sådant samarbejde ikke vil kunne tilvejebringes). Dmt skal forblive DUTs ejendom, og vil ikke kunne videreføres uden DUT.
WH foreslår 6 numre om året, Enighed om to redaktører, en for musikstof (valgt af DUTs ansvarshavende) og en for det pædagogiske stof (valgt af pædagogerne og sanglærerne).
DMT får lokaler nos WH, der også honorerer redaktøren.
WH ønsker at se regnskabet for tidsskriftet samt at få en kalkyle fra Ziener, for et fremtidigt tidsskrift.
Ib foreslog en samtale med Urs. Heering for at få lavet et udkast til en kontrakt før man kontakter de øvrige foreninger vedr. samarbejde.

[s. 2]

ad p. 2 Efter en del meningsudvekslinger opnåedes fuld enighed om at udgive et festskrift i anledning af DUTs 50 år (en forudsætning dog at dækkende tilskud kan opnås). Redaktionenskommiteens sammensætning diskuteredes, man kunne tænke sig at rette henvendelse til f.eks. Sigurd Berg, Høffding og Maegaard.
Per foreslog som alternativ et udvalg bestående af nuværende og tidligere formænd.
Et forslag fra Pelle vandt tilslutning: tidligere formænd mødes og udser en redaktionskomité.
Ib gjorde opmærksom på Danmarks radios hensigt at lave ”reprisekoncerter” og foreslog at søge samarbejde for at foranstalte ”festkoncerter”.
Man enedes om at udskyde nedsættelsen af festudvalget til decembermødet og at pålægge bestyrelsesmedlemmerne at indkomme med forslag til festarrangementer inden 1. januar 1969.

med venlig hilsen Axel

Lissen Dirckinck-Holmfeld
(sekretær)