Henning Christiansen
1967-11-20
Sender
Henning Christiansen
Recipient
Per Kirkeby
Document content
Awaiting summary
Transcription
Düsseldorf d. 20. november
1967
Kære Per og også Elisabeth da.. og endda også Rebecca Mai som herved bydes velkommen i min samling af menneskenavne og -skikkelser. Til lykke.
Du fik mit telegram? Og fotos er vel på vej? Desværre skal jeg fra Beuys meddele at han dog meget gerne vil have 3 billeder herned. Han mener det er meget vigtigt og sagen er nu den at der i nærmeste fremtid er endnu 2 malerembeder (proff. og alt det) på torvet, men at det ikke gør noget om speditionen til dette formål tager 14 dage eller så.. At de bedste billeder er i Polen er skade, men find nogen lige så gode. Schnell sagt. Til dine chancer må man sige at de er gode, så gør lige en indsats. Jeg glædede mig meget over dit brev. Jovist, det er en stor og alvorlig beslutning. M.H. milieu, så må jeg have lov til at mene at milieuet er godt derhjemme men at der dog sker mere her også fordi der er flere. Akademiet i Düsseldorf er bestemt ikke akademiet i København. Der er ca. 2 gange om ugen foredrag m. gnistrende diskussion (har jeg fortalt at mit om min musik varede 3 1/2 time og blev så ivrigt kommenteret at jeg aldrig har oplevet lignende) og dertil fornuftig snak eller præcisere: Spørgsmålene handlede om hvad jeg talte om, bestemt en slags fremskridt.
M. h. t. kategorierne modenhed og umodenhed kommer det nu an på med hvilke briller en bedømmelse er gjort med + på. Med amerikanske tidsskriftbriller ser midteuropa temmelig umoden ud og såmænd også omvendt. Så lad os ikke opholde os ved det. At mit bidrag til Hvedekorn er snævert passer forsåvidt, på trods af utallige tilsagn fik jeg ikke stoffet fordi folk er vendet til at mange spør men intet gør. Men alligevel står jeg helt inde for hvad skrevet står og synes ovenikøbet at det på grund af de udeblevne er blevet er langt kraftigere helhed. Angående fuldvoksne størrelser, så kunne man naturligvis have introduceret etablerede kunstnerfysionomier, men det var bestemt ikke min hensigt. Heller ikke var det min hensigt at finde folk med international sammenhænge, igen tidsskrift, men derimod finde de kræfter som kan genrejse en europæisk kunsttradition, bringe os videre der, fordi jeg intet ser i amerikanske frembringelser/ subs. de kendte engelske og svenske. Modulkunst - begrebet dækker den kunst der stadig maser med at få os til at forstå hvor dejlige de nye høje rene huse og boligkvarterer er. Jeg kan sagtens se at der er
[s. 2]
skabt meget smukke huse på modulgrund, en også at de fleste er umenneskelige. Drei Scheibenhaus her i Düsseldorf er til eksempel opløftende, men jeg finder det altså ikke vigtigt at kunstneren bearbejder det felt mere. Arcigramgruppen keder mig. morris er en velmenende æstet, (Beuys holder dog meget af ham), så jeg må alene forsvare standpunktet…
M.h.t. Ursula, så er det såmænd rigtigt at jeg interpreterer egne meninger ind. Med velberåd hu, og fordi jeg anså det for vigtigt at sige det jeg siger i skriftet. lovrigt ved hun at det forholder sig sådan. Men jeg må dog gøre opmærksom på at jeg ikke på et andet grundlag end hendes kunne sige det samme så klart. At det er lidt tidligt for hende kan der være lidt om, men det var såmænd også for tidligt for så mange andre f.eks. Bjørn, Brøgger (som jeg regner for kunstnerisk + delvis + umulig og så + andre så jeg ikke gider omtale. Alt ialt kan jeg se et jeg med skriftet har trådt dig på en + delvis + øm storetå og det glæder mig at der er liv i dig, og glæder mig vanvittigt til at professorstillingen faldt i din hånd... for satan, du behøver frisk luft og jeg gerne et dansk samarbejde hernede.. en dansk tomandskoloni... F F NU ER JEG MEGET INTERESSERET for jeg har tænk mig, om… Skøn sats.
Kl. er 2 nat - - - - din datter skal ha mad ----- og jeg skal i seng.... det jeg ikke fik med i brevet står mellem linierne. Hils Troels og sig at Eurasienstab-artiklen er på trapperne.
Til min yndede yngling siger jeg go’nat..
P.S. Fortalte jeg sidst at jeg skal skrive en bog om Beuys.. Alt er klart, jeg venter kun på Ute Klophaus’ fotomateriale. Jeg er meget glad for opgaven.
Og absolut: De herligste hilsner fra min Ursula.
Til Elisabeth og
og til Rebecca et trut