1973-03-31

LUT - LYNGBY UNG TONEKUNST

CONCERTORAMA

BIBLIOTEKSSALEN
LØRDAG DEN 31. MARTS 1973

[s. 2]

PROGRAM

Indledning: Eske K. Mathiesens digt DE JYSKE ZIGEUNERE

Simultant løber:
STRATEGYGETARTS Båndkomposition af Peter Sakse og Henning Christiansen
LAND OG BY MØDES Teaterkabaret af P. Thorsboe/H. Christiansen
Medvirkende: Gitte Zehngraff og Peter Thorsboe
Klaver: Henning Christiansen

EFTERSØGNINGEN Kollektivfilm fra 1969, - 11 medvirkende

varighed: ca. 40 min.

DEN DANSKE FLØJTETRIO v/Michala Sambleben, Hanne Petri og Anders Grøn spiller
LÆNGE LEVE LIVET Henning Christiansen, op. 76

1. Valnøddetræet bølger i vinden

2. Kvinde, du er gravid
3. Den evige soldat, hjælp ham.
4. I forårsnatten blinker stjernerne
5. Barneleg
6. Addamaria, mit barn!
7. Kvinde, du har født
8. Ksenia, længe leve livet!

varighed: ca. 18 min.

SKARPRETTEREN - en musikalsk legende, en film af Ursula Reuter Christiansen
med musik af Henning Christiansen

En film om kvindens fornedrelse og ophøjelse.

varighed: 37 min.

VÆRT: Henning Christiansen

[s. 3]

DE JYSKE ZIGEUNERE
MED VENLIG HILSEN ESKE MATHIESEN I MARTS 1973

Fra Hee til Hinde
er der sateme langt,
når maden skal slæbes
og intet bliver bragt.

Først vandre på land,
så vade i vand,
mens regnen pisser
alt hvad den kan.

Og tøjet bliver vådt
det klæber til kroppen.
Der er intet læ,
bare slasken og soppen

Når endelig stedet
De rotvælske huler
dukker frem i regnen
efter røgen man skuler:

De andre har siddet
i tørvejr og grinet
og tantet og fjaset
og drillet og flinet.

En anden har vadet
fra Hee til Hindø,
for at resten af flokken
kan få en bid brød.

I hulerne sir de:
Nå, er du nu dær!
Pak ud! Lad os se!
Hvad på ryggen du bær.

Der bliver faneme fest
i de rotvælske huler,
når de først får syn for,
hvad sækkene skjuler.

Der er skinke og ost
og masser af sprit,
ingen spør om forlov,
Alt er dit intet mit.

Der er druer og løg,
der er kyllingelår,
der er vin så de gamle
kan få sig en tår.

Fra de rotvælske huler
strømmer sang, strømmer dans
Der er kærlighed, munterhed,
fest der til lands.

De taler et underligt
sprog uden krykker.
Over regnvåde strandenge
viberne dykker.

Gennem natten lyder
det syngende sprog,
som havet der syder
og snart går i kog.

Bålenes faner
vugger i takt.
Lyt til vibernes skrig!
På dit hjerte giv agt!

Det synger og dunker,
det lyder så nær,
marullik, marullik
dit asen, kom her!

I den tidlige morgen
blygrå af regn,
er hulerne væk,
intet efterladt tegn.

Kun bålenes tunger,
har svedet et mærke.
Et sted over land
triller en lærke.

Dær fanger solen
den vandrende flok.
De standser og kigger
og misser derop.

Imens går en blanksort
bille forbi.
Også den hører til
på nomadernes sti.

Solen den bliver
og himlen bliver blå
Stierne hvisker
hvad vej, man skal gå.

[s. 4]

STRATEGYGETARTS. Concerten har en linie. De første 40 minutter ser De en film, hvor ca. ti unge mennesker ”eftersøger” en åndelig forbindelse med et eller andet ubevidst, en forbindelse med naturen i og udenfor dem selv. De er taget ud på Randbøl hede fra storbyen for at lave en film om deres situation. Deres handlinger er temmelig kejtede, egentlig ikke særlig originale, de er vist nok temmelig normale i hvert fald for storbymennesker, der sætter sig selv i den situation. Om nogle af dem finder noget, vides ikke, nogle af dem har søgt videre ad samme spor, andre fandt mere konkrete mål. Samtidig fremføres et mindre skuespil, hvor to unge mennesker, trætte af storbyræset, søger ud på landet for at finde et sted at bo, et sted hvor deres menneskeværd kan trives. Det er heller ikke problemfrit, men problemerne er af mere kontant art. Det er vanskeligt at finde et sted at bo, og det er ikke så ligetil at finde et arbejde derude på landet. Ud vil de begge, det må være muligt at se en mening med tilværelsen. Hvad er det altsammen ellers værd. - (Samtidig kører et lydbånd.)
STRATEGYGETARTS der lægger en form ned over de to sideløbende handlinger! Båndet drejer handlingerne ind i stadig nye rum, det er reversibelt, rummene vender tilbage i omvending, forandrede og dog de samme. I 1969, juni - juli blev filmen optaget på Randbøl hede, i 1973 kan man nok have fornøjelse af at få filmen kommenteret, det er vel ikke de åndelige eksessers tid nu, og det åndfulde må vente lidt, det er de mere kontante problemer, der trænger sig på, og teatersproget præges af lysten til konfrontation, op med meningerne så vi kan se og høre dem. Harry er så alene, og Eva er månesyg, men alligevel begge ben på jorden og fremad ..... længe leve livet ..... trioen holder fast i de ydre omrids ...... fremad i optimisme ..... længe leve Ksenia. I "SKARPRETTEREN" halshugges hun, men ikke mere end at hun er klar over, at det næste store øjeblik i historien tilhører os, der kæmper for en bedre tilværelse, en organisationens apoteose ...... det hele kører om igen, men vi ved bedre og vil noget bedre. I dag er det de dumme, der narrer de hæderlige, og den situation er uholdbar. Linien er: Klarhed og overblik.
I de rotvælske huler samles vi til CONCERTORAMA. Marullik misser med øjnene, ser det hele og undrer sig ikke. Hele tiden skal der arbejdes med formen, hele tiden skal der arbejdes med indholdet. Vi har soppet længe nok i de ejendommelige ejendomsforhold. CONCERTORAMASKRIGET over dårligdommen.

Længe leve livet

Henning Christiansen