1973-04-07

BAKKEHØJGAARD 4792 Askeby

7.4.1973

Kære Schwalbe,

Blot lige et par linier for at fastslå at den produktionslederordning du foreslog for større økonomisk uoverskuelige produktioner af udsmykninger har min fulde støtte. Det er en elendig situation når der ikke bliver en øre tilbage til kunstneren. På radioen + TV og i filmbranchen for ikke at tale om koncertarrangementerne er der tale om produktionsledere. Kunstnerne er sikret deres indtægt ved projektet, hvorfor i alverden kan det så ikke lade sig gøre for billedhuggere og malere? Hvis det ikke går igennem må vi tromme sammen til en samlet udtalelse, henstilling fra repræsentantskabet.

M.h.t. næste mødes emne om livsvarige ydelser og kunstfondstøtte. Jeg ser en ideel løsning i en krydsning mellem bestyrelsens oplæg og Jesper Jensens, med en skillelinie i 40 – 50 årsalderen. Specialarbejderløn 40-50.000 sikret og bagefter for de skrappe af os professorgagen. Bestyrelsen taler om den blandingsøkonomi vi lever under. Ja, sikken et rod, når man betænker at komponisterne (afgjort de dårligst stillede ) og forfatterne har ophavsrettigheder og malere og billedhuggere er underlagt spekulationsøjemed. Der må findes en fællesnævner vi alle kan være tjent med. Kontrollen med indtægterne er ikke så ligetil et problem. Desuden må man spørge hvad vi vil tilbyde staten til gengæld. Jeg er alvorligt bange for at hvor kunstpolitik skal tilpasses de øvrige EF-landes og at vi kommer til at forlade de skandinaviske forhold. Der var en der ved sidste repr. møde sagde at han ikke kendte nogen billedhuggere i vest-tyskland der kunne leve af det. Jeg kender de første 10 der lever særdeles flot af det dernede. Men føj for tilstande, hvis erhvervslivet skal til at bestemme hvad der er kunst og hvad ikke. Det sammenrend af
kunstnere i Düsseldorf jeg kender til er ikke nogen tilfældighed. Det er i administrationsbyen Düsseldorf pengene skel tjenes og de sultne flokkes.
Vi skal skaffe kunstnerne statsembede, som pædagoger og videnskabsmænd har det ellers bliver vi rendt over ende med vores kunstfondydelser. Vi kan ikke længer være underkastet den såkaldt frie konkurrende - der bliver i så fald tale om konkurrenceforvridning. Det er fanden til redelighed vi er bragt i.

Jeg var ked af at det ikke lykkedes at få anerkendt Dalsgård - Ørskov er abso-

[s. 2]

lut også værdig, men han kunne dog vente til næste ombæring, det er vi jo ikke helt sikre på at Dalsgaard kan. Ærlig talt, at man svinger sig op til at kalde en kandidats arbejde for tyndt, det er sgu for groft. At man ikke kan finde poesien i Dalsgaards arbejder er selvfølgelig en subjektiv afgørelse af den enkelte, men at underkende udvalgets arbejde med noget så fladpandet som at kalde Dalsgaard tynd, det niveau kan man da ikke arbejde på. Man sad og vurderede kunstretninger, der skal nok have været en 6 - 7 stykker der ikke anede hvad Dalsgård egentlig laver. Det kontroversielle har dårlige betingelser. Hvordan vi får loset de kontroversielle ind på kunstnerlønstatus bliver et stort problem. Bliver der plads til dem hvis vi indfører kunstnerløn? Der skulle være en chance fordi de der selv kan klare sig økonomisk ikke belaster budgettet.

Dette uformelle brev, for at komme i gang med et tværgående samarbejde.

hilsen

Henning Christiansen

tlf. 03 – 817357

hils Niels