Menu

Henning Christiansen

1963-00-00

Ophavsmand/nøgleperson

Henning Christiansen

Dokumentindhold

Anmeldelse af Carl Maria von Weber, Concert No. 1

Transskription

Carl Maria von Weber
Concerto No. 1
for Clarinet and Orchestra
Boosey & Hawkes

Man be’r mig anno 1963 om at anmelde Webers concert for clarinet og orkester fra aarene mellem 1811 og 18, hovor Weber hældte sin diverterende og konserterende clarinetmusik ud over det europæiske marked og bejlede til kongers og fyrsters gunst, som det var tidens skik.
Jeg vælger at se bort fra historisk perspektiv, og koncentrerer mig hvad Webers clarinetkoncert har at sige her og nu.
Som clarinetpædagog maa man betragte værket som et udmærket objekt for teknisk udvikling parret med musikalsk dramatiske kvaliteter, alt i alt en overordentlig interessant etüde at arbejde med.
Skal den betragtes i det musikalske samfunds lys, maa koncerten placeres som et stykke stralende underholdningsmusik paa linje med Haydn’s trompetkoncert. Set saaledes er det vist klart at jeg ikke kan indrullere værket i de seriøse værkers rækker. Værket tager ikke stillign til samfundet i dag, det peger ikke frem, kun tilbage og enhver pædagog maa naturligvis afgøre med sig selv, om det er den instrumentale- eller elevens musikalske og dermed sociale horisont denne ønsker at udvikle. En Niels V. Benzon ville i diverse dagblade gaa ind for den diverterende, uforpligtende holdning koncerten afspejler; men det er et stort spørgsmaal om vi i dag skal tillade os den luksus, man kommer p.t. ikke udenom filosofiske og sociale problemer, heller ikke naar det drejer sig om musik og i den forbindelse er Webers klarinetkoncert komplet uden betydning.

Henning Christiansen

Fakta

PDF
Manuskript

Dansk

HC arkiv Møn/HC breve 8