Menu

Henning Christiansen

1972-08-29

Dokumentindhold

Refundering af moms på udstyr/fotokopiering af værker/forhandlinger med KODA om genretabellen

Transskription

BAKKEHØJGAARD 29.8.1972

Kære fad. Mogens Winkel Holm!

Jeg skal blot ridse et par problemer op som jeg har tankt på og sikkert andre med mig:
1. Det er blevet 15% dyrere at vare komponist, momsen, læger, sagførere og revisore er i samme situation som kunstnere, blot er der den forskel at lægers og sagføreres og rev. s indtægter er væsentligt større. Vi må afskrive vore indvesteringer med 30% det fjerner lidt af urimeligheden. Men da de fleste komponistindtægter er små, er fordelen knapt at øjne. Alt hvad man i dag skal anvende som komponist, båndopt. forstærker, radio, højtalere og instrumenter, skrivemaskinen og trykkeomkostninger, alt er bemomset. Vi får ikke de 15% refunderet, eneste fordel er at vi heller skal hente moms, da et sådant momsarbejde ikke er særligt stort for os er der ikke noget at frygte der. Det korte og det lange er at jeg opfordre komponistforeningen til at arbejde for at vi får refunderet momsen på nødvendigt grej. Eller brug argumentet i forhandling om kunstfondstøtte (komponistløn.).
2. DANMARKS RADIO skal efter min mening selv fotokopiere det nodemateriale vi indsender til bedømmelse og returnere originalen omgående, så komponisten kan arbejde videre med at få opført sit værk. Nu fotokopiere de kun værker der er bestilt af DR og frit indsendte værker må komponisten betale kopien på, for lidt større værker beløber det sig til 500 - 1000 kr. som altså skal ligge i lang tid på radioen,,, DR er meget længe om at tage stilling til et værk, overholder så godt som aldrig 8 ugers reglen.
3. Jeg tror det ville være klogt om komponistforeningen i vinterens løb afholdt et orienterene møde om hvorledes det går med forhandlingerne KODA-grupperne imellem bl. a. om genretabellen. Vore medlemmer skulle gerne vide hvorfor det er så vigtigt at de møder til generalforsamling, desuden kunne der komme oversete ideer frem.

Kære mogens, da har sikkert tænkt på problemerne selv, men det kan isåfald ikke skade at understrege dem.

Venligst

Henning Chr.

Fakta

Brev

Dansk

Askeby

Bakkehøjgaard

HC arkiv Møn/HC breve 12