Menu

Henning Christiansen

1974-10-12

Ophavsmand/nøgleperson

Henning Christiansen

Dokumentindhold

Digt

Transskription

12.10.74

Legenden om
Præsten med forbryderhjertet

Det gælder om at have hjertet
på det rette sted,
sagde præsten med forbryderhjertet,
idet han flyttede det over i højre side.

Så blev han konge blandt forbrydere
og sad og udtænkte lumske arrangementer
i højre side af salen.

”Nu skal man ikke være for grov”,
sagde han til sine sammensvorne,
og tog pænt slips og jakkesæt på
og de rigtige folder i ansigtet.
”Man har da gudskelov lært noget
på præsteseminariet”, smilede han.

Så tog han den flotte forskærekniv,
- som forbryderne havde fået tilsendt fra udlandet, -
og skar dybt ned i massen -
og massen hylede, og skreg, og rasede

Det var forfærdeligt
Da han fandt hyleriet passende
standsede han og ventede til
der igen var faldet ro over gemytterne.

Så skar han igen
og dennegang helt igennem
men da midten af massen røg på gulvet,
klaskede den sammen til en hård klump.

Det var han ikke blevet klar over;
Så da han med kniven for gennem massen
for at skære endnu engang i det
der lå på gulvet, smuttede kniven
og den fast sammentømrede klump
røg lige op i panden på ham – hjertet røg ham op i halsen -
han dejsede om.

Fakta

Manuskript

Dansk

HC arkiv Møn/HC Tekster af og om 66