Menu

Henning Christiansen

1969-03-00

Modtager

Dokumentindhold

Mødereferat ABCinema/Inventarisering af film

Transskription

kære medlemmer.
på mødet i torsdags skete der følgende:
1. det blev besluttet at søge en række kollektiv-projekter gennemført f. eks. et om måneden. det første vil løbe af stabelen på lørdag d. 29 marts kl. 10 vi mødes ved springvandet på butikstorvet i rødovre-centret og vil derefter tage nogle billeder af bl.a. parkeringspladsen. det er hensigten at prøve at lægge et stramt proram for projektet- stort set at komme så langt væk fra den udflippede stemning der var skovfilmen. hever enkelt deltager bedes forsøge at møde op med et eller andet kollektivt arbejdsprincip. hele sagen vil blive diskuteret nærmere på k-mødet på torsdag.
2. erik thygesen blev valgt ind i kkk-rådet. franz ernst havde ønsket at træde tilbage.
3. i al den tid abcinema har eksisteret har der været i massevis af 16mm-projekter i gang og hele tiden været lige ved at være helt færdige. for at få dem gjort færdige nu – alle sammen vil erik’erne crone og thygesen indenfor de næste par uger forsøge at opstille en kalkyle over, hvor meget det vil koste at gøre hver enkelt film færdig. der vil derefter blive sendt en ansøgning til filmfonden om et beløb til færdiggørelse af disse film. vi mener nogenlunde at vide hvilke film, der er tale om, men ahr du ikke hørt fra os inden mandag d. 31. så slå lige på tråden. RY 4753.
med venlig hilsen erik thygesen

kære medlemmer,
Vi vil nu gøre et definitivt forsøg på at få distributionen i gang. Derfor har vi så lavet dette ark, der i første omgang kan gi et overblik over hvor mange film der er, dernæst leverer føden til det katalog, vi nu vil lave og endelig gungerer som en slags kontrakt, uden nogen vist rigig ved, hvad det skal gøre godt for. Vi kan ikke i første omgang overkomme at få lavet kopier, men det ligger klart at det må ske, når vi har fundet vor forlængede arm i Norge Sverige. Filmene må derfor samles hos udlejeren, men ikke nødvendigvis før vi har udsendt kataloget og fået nogle bestilligner (ca. tre uger) og så sender iv bud. Hvad filmlejen skal være er der forskellige meninger om, og det må vi finde ud af. Film der bliver færdige i løbet af foråret kan også skrives på.
UDFYLD ARKENE HURTIGT OG SEND DEN TIL: PETER KRISTIANSEN, ØSTER FARIMAGSGADE 89, 2100 Ø. Venlig hilsen Peter.

[bilag]

ABCINEMAS FILMDISTRIBUTION.
KOMBINERET KONTRAKT & KARAKTERISTIK TIL KATALOGET.

REGLER:
1. Distributionsafgiften til abcinema udgør ca. 25% af filmlejen.
2. Afregning mellem abcinema og filmens ophavsmand sker i slutningen af hvert kvartal.
3. Filmen tilhører ikke abcinema og kan til enhver tid tages ud af distributionen, såsnart evt. bestilligner er effektueret.
4. abcinema har monopol på distribution af filmen i danmark, sålænge den distribueres herigennem.

TIL KATALOGET:
1. titel:
2. tekniske data:
format: lyd(art): farve: længde: årgang:
3. medvirkende på begge sider af apparaterne:

4. orientering om filmen:

Evt. (arket KAN vendes)

Undertegnede indehaver af rettighederne på ovennævnte film overdrager den herved til distribution gennem abcinema på de nævnte vilkår.

……….. d. / 19…. ………………………………………

Fakta

PDF
Brev

Dansk

HC Arkiv Møn/HC Breve 4