1976-01-19

19.1.1976

Kære Henning Christiansen.

Det er med den sorteste samvittighed, jeg først i dag får afsendt medfølgende bånd til dig. Jeg ville have haft sendt det frem inden Jul, men det gik desværre, som det næsten altid går, når man har mange jern i ilden. Jeg fik ikke sendt en eneste julehilsen. Det er der selvfølgelig ingen undskyldning for, men vi var nu så frygtelig hængt op i december måned – ude at synge

[s. 2]

næsten hver anden dag. Det er anstrengende, men har alligevel sin egen charme. Nu går vi spændte og venter på, at ”Laserne” skal blive udsendt i radioen, hvilket forhåbentlig sker inden alt for længe. Også du imødeser vel indsendelsen med spænding?
Jeg håber at du finder det fremsendte bånd tilfredsstillende. Desværre skete der det, at båndet knækkede, lige da indspilningen var startet, men det er jo den slags, der

[s. 3]

kan ske, og som selvfølgelig indtræffer, når det er allermest uheldigt.
Jeg kan sende dig de hjerteligste hilsener fra begge korenes medlemmer, som alle glæder sig meget til at hilse på dig igen – forhåbentlig i indeværende år – desværre lykkedes det jo ikke at få dig herop til radiooptagelsen, men lad os nu se, hvad 1976 vil bringe, der kan da heldigvis ske så meget.

Mange hilsener sendes du af
Eva Andersen